mandag den 31. maj 2010

Sunny crochet


Så er dømt morgenhygge på terassen med varm kaffe i koppen,- og et nyt lille hækle-projekt.
Hav en dejlig solskinsdag...:-))

søndag den 30. maj 2010

Fri-dage...



Idag er der dømt fridag....må puste ud efter 6 hårde arbejdsdage i træk...
Som sædvanlig er sådan er fridag fyldt med masser af praktiske gøremål,- men pauser må der også til....dem vil jeg bla bruge til at surfe rundt,- og suge til mig af skønne farver og former på denne underskønne website,- og måske bestille et par af hendes opskrifter som PDF.
Hav en dejlig dag derude i blogland.

tirsdag den 25. maj 2010

Projekt rund hæklet pude


Tredje gang er lykkens gang,- efter at have læst adskillige forskellige opskrifter - er jeg endelig nået frem til det, der giver en FLAD rund flade, som senere skal monteres på en rund pude. De første forsøg blev temmelig "vulkede". Den heldige modtager er min søde svigermor, som altid står os bi - og som ELSKER alt håndarbejde...
Hvis det kunne hjælpe nogen,- kommer her opskriften på min version af en rund pude
1. Lav 4 luftmasker, der lukkes sammen til en ring med en kædemaske.
2. Lav herefter 12 stangmasker ned i den lille ring.
3. Herefter hækles i 2. række skiftevis 1 og 2 stangmasker i mellem hver stangmaske.
4. I 3. række hækles 2 stangmasker i mellem hver 3. stangmaske, en mellem de resterende - ,- og i 4. række er det 2 mellem hver 4. stangmasker,- og en mellem resten.
5. Således fortsættes med udtag med 2 i stangmasker i en,- svarende til den række man er ved - eks i 7. række er det i hver 7. maske og i 10. række er det i hver 10. række. Det svarer ca til at man efter 4. runde tager ud med 4 ekstra masker for hver runde...
6. Så er det bare derudaf...:-))
God fornøjelse.

fredag den 21. maj 2010

Mmm fri...:-))


Endelig en fridag - og solen skinner fra en klar blå himmel.
Dagen skal nydes - nok mest i haven,- hvor ukrudtet skal bekæmpes nok en gang.
Hav en dejlig dag i det skønne vejr.

onsdag den 19. maj 2010

Bøger der taler

Jeg har for ganske nylig været så heldig, at få fingre i en længe savnet bog - mere savnet end jeg vidste...Nogle ord, tekster, bøger taler til en på en helt speciel måde,- som om ordene er skrevet til mig, lige netop mig,- og der hvor jeg er lige nu. Bogen er ingen ringere end "Naturlig overflod" af Sarah Ban Breathnach.

Her er et par citater fra de sidste par dage,- som jeg har slugt som den rene honning.

#####
Find enkelhed i forvirringen.
Albert Einstein
#####
Hvilken nådegave er det ikke at være i stand til at tage det indre kaos, og omdanne det til en form for orden.
Kathrine Paterson
######

tirsdag den 18. maj 2010

Græsenke


Sidder lige så stille med min pc - ungerne er nu puttet - sover forhåbentlig snart. I disse dage er jeg græsenke, hvilket ikke levner tid til mange selvstændige tanker...
Dagen startede kl 05.15 med madpakker, herefter brusebad,- inden farmor kl 06.15 skulle yde sin assistance med at få ungerne op, i tøj og i skole. Kl. 06.25 på cyklen på vej til arbejde - kl 07.00 fordeles dagens opgaver, for mig blandt andet et hæsblæsende kost-projekt...Kl. 15.00 triller hjem efter arbejde - herefter haven fuld af fire livlige drenge på trampolin mv. Kl. 18.30 aftensmad,- derefter bad, bog og godnat til mine kære to små drenge.
Nu skal dagen imorgen forberedes - og måske når jeg lidt tid med strikketøjet - hvem ved...PYH...godt dette ikke er hverdag.
Ovenpå denne hæsblæsende dag - kan jeg dog alligevel fremtvinge tre stjernestunder.
#Kl. 05.15 - en lille barnehånd, der knuger min idet jeg står op - ligger sig stille og sover trygt videre.
----------------
#Vise ord fra en mine ældre patienter - over 80 år - kigger indgående på mig, og siger
"Husk nu at leve livet, mens du har det."
-----------------
En stille kop kaffe i solen i eftermiddag, mens ungerne hopper rundt i haven.
Hav en dejlig aften derude - Camilla

søndag den 9. maj 2010

Cherries


Faktisk har jeg slet ikke tid til at hækle idag - skal møde på arbejde en time før normalt - og har tusinde ting der skal ordnes inden da...men faldt altså over disse skønne hæklede kirsebær/kugler,- og tænkte at jeg måske alligevel, kunne stjæle mig lidt tid - og forsøde dagen med et par hvinende søde og skønne cherries... Billede og opskrift er fra denne dygtige blogger...

Søndag

Med udsigten til en fri-søndag ( må dog lige et par timer på arbejde, før projekt start i morgen kl. 07.00 ) - vil jeg ønske jer alle en dejlig dag, forhåbentlig med et par huller, til at lave lige det du allerhelst vil....jeg vil senere fatte hæklenål og skønne garner,- og bla lade mig inspirere af dagens billede.

torsdag den 6. maj 2010

onsdag den 5. maj 2010

Fine strømper




Hvem sagde at det skulle være kedeligt at gå i striksokker?? De fine sokker stammer herfra...





mandag den 3. maj 2010

Maj syslerier



Igår viste jeg dette fine billede på min blog,- simpelthen fordi hækling er gået mig lige i hjertet. Man kunne forledes til at tro, at det rent faktisk var mit værk...men ikke endnu. Billedet er fra en eller anden engelsk blog,- kan ikke mere huske hvilken - var blot til inspiration. Til gengæld fik jeg igår på den lange køretur op gennem landet, hvor min gemal var så flink at køre,- øvet mig på hexagonerne - og stangmasker i hobetal...


Så i aften må jeg forsøge mig med hjerter...har fundet billede og opskrift på denne fine blog.
Kan kun sige,-at hækling bliver en del af den røde tråd i min søgen efter enkelheden og den indre ro. Koncentrationen om hæklenål, garn og masker - er blevet en uvurderlig tidslomme...

lørdag den 1. maj 2010

Tur-hæklerier

Skal idag til konfirmation i det nordjyske - brød netop igår koden til stangmaskerne,- så tasken er pakket med alskens garner,- for nu kan jeg nemlig hækle hexagoner - og I LOVE IT.
Får således helt gratis min egen tidslomme med garn og hæklenål i 2 gange 3 timer...ahhh.

Kom maj...


"Kom Maj du søde milde...." - det er i sandhed mit mål for både krop og sjæl i denne måned. Forsøgte i marts at fokusere på det enkle - men af mange omstændigheder, var det nemmere sagt end gjort...Maj ser i al almindelighed mere luftig ud,- så nu er det nu.
Mit mantra i Maj - Enkelhed og ro frem for alt.
Inspirationen hertil kan du se mere om her - har også været så heldig selv at få fingre i Sarah Ban Breathnachs bog "Naturlig overflod" - den og så denne skønne hæklebog, skal være mine ledetråde mod enkelheden, tidslommerne...og den indre ro.