søndag den 29. januar 2012

Tusinde tanker.


Her står følelserne i kø, og kan ikke rigtig finde deres holdeplads efter de sidste mange turbulente uger...og flere der følger...

Jeg fyldes af glæde.

Jeg fyldes af taknemmelighed.

Jeg fyldes af lettelse.

Jeg fyldes af angst.

Jeg fyldes af sørgmod og tristesse.

Jeg fyldes af bekymring.

Jeg fyldes af uvished.

Men mest af alt fyldes jeg af kærlighed - håber den kan bære mig gennem stormen, til den ligger sig.

fredag den 27. januar 2012

Stort Mirakel


Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi,- vi er nu hjemme igen med vores Emil...og skal bare finde fodfæste igen efter de sidste mange kaotisk hæslige uger. Læs med her,- endnu en beskrivelse fra min mands gyldne pen.

fredag den 20. januar 2012

Ventetid...


Huset ånder stadig stille - alle mine drenge sover endnu.....kun jeg sidder vågen alt for tidligt, vækket af søvnløshedens klamme hånd.

Vores hjerter og sind er stadig i alarmberedskab,- vi må tage en dag ad gangen, en undersøgelse af gangen, og forsøge at forholde til den. Vi er hjemme på orlov, på mandag står det store slag endelig.

På mandag skal vores lille store dreng have lavet en MR-scanning i fuld narkose, herefter skal over 100 billeder af hele hans nerve-og karsystem ses igennem af diverse røngten overlæger, hvorefter børne-neurokirurgerne skal sammenholde diverse undersøgelser og komme med en forkromet plan til behandlingen.

Ville ønske man kunne rejse gennem tiden, og være på den anden side af det hele. Forude venter en endnu ukendt behandling af mere eller mindre ubehagelig karakter,- dog nødvendigt så vi kan få vores gamle Emil tilbage. Kan ikke vente - er der ikke en der kan sende mig en tidsmaskine, og indtil da en tidslomme jeg kan gemme mig i...

lørdag den 14. januar 2012

Hjerteskærende ord...

Min kære mand har som altid ordet i sin magt - her et par ord om vores uoverstigelige udfordringer lige nu.

Udfordringer med udfordring på...


Lige nu er temperaturen udenfor på frysepunktet.

Indenfor står udfordringerne i kø, og er efterhånden blevet et ubestigeligt isbjerg.

Forsøger at klynge mig til et par kloge ord, selvom det er en ringe trøst.

Universet giver dig ikke noget, du ikke kan håndtere.

torsdag den 12. januar 2012

Håb...


Her vejres med det hvide flag - jeg overgiver mig - hvis bare alt snart måtte blive bedre.

Jeg aner en snert af bedring og håb,- men processen er lang og hård....

torsdag den 5. januar 2012

Kom styrke...


Be aware of your inner strength.

Vise ord jeg forsøger at minde mig selv om i disse dage...

søndag den 1. januar 2012

Happy New Year


Sidder her på årets første dag med en fornemmelse af trommesyge - kroppen skriger på næring efter de sidste ugers volds-spisning af sukker og andre ulødige ingredienser....det er derfor jeg med stor iver og glæde ser frem til morgendagen, hvor den står på grønne juicer, smoothies og supper...fornemmer roen, taknemmeligheden og velvære fra kroppen igen.

Skal bla prøve denne juice - fra denne skønne blog.

Ønsker jer alle et godt Nytår derude - her bydes der på udfordringer af enhver tænkelig art, som kræver styrke i både krop og sjæl...der skal derfor tankes godt op med grønne og nærende midler.