onsdag den 30. december 2009

Tanker om et nyt årti



Der er nu blot et par dage tilbage af det gamle år, endnu et år, endnu et årti er gået....At gå ind i et nyt årti maner nok altid til eftertanke, det er trods alt en hvis procentdel af livet der er gået...Nåede man det man ville,- blev livet som man ønskede...Nullerne, det netop forgangne årti, har budt mig de største glæder,- men også usigelige sorger...

For ti år siden stod vi på tærsklen til et nyt årtusinde - det var Millenium - årtusindeskifte -
år 2000 det lød helt fortryllende,- tilmed katolsk jubelår - det kunne kun blive starten på noget fantastisk. År 2000 skulle dog vise sig at blive alt andet end et jubelår, bedst som foråret var på vej - hvæssede livet sine klør og gav ikke slip før længe, længe efter....

I år 2002 kom vores ældste søn til verden,- der kom igen lys over livet....I år 2004 kom så mindstemand - de er min største lykke fra det forgangne årti. Moderskabet til to sunde og raske børn -så kan man vel ikke ønske sig meget mere...

Jeg har været i 30èrne i det forgangne årti...nærmer mig snart det runde 40 - hvilket i sig selv jo er en milepæl. Tør man næsten gøre sig forhåbninger om et mere roligt og stabilt årti,- jeg prøver i alle tilfælde,- har bestemt mig for at 40èrne skal yde mig den ro og stabilitet, jeg aldrig nåede at få i 30èrne...Ved dog at livet kommer til at byde på mange svære opgaver og valg den næste tid,- men må møde det med oprejst pande,- for der er ikke andre til at gøre det.


Andre store glæder fra det forgangne årti, har været

# nye og stærke venskaber
# gamle og forstærkede venskaber
# udlevelsen af en drøm
# nye faglige udfordringer
# familiens stærke og uløselige bånd


Jeg går ind i det nye årti med åbent og positivt sind - kan ikke andet med al den godhed, hjertelighed og kærlighed der findes derude i verden.

Jeg ønsker jer alle derude i blogland et velsignet og lykkebringende Nytår.

søndag den 20. december 2009

Jule-morgen hyggestemning


Børnene har juleferie,- og spørger spændt flere gange om dagen,- om hvornår det er jul??? Spændningen er ved at nå sit højde-punkt. Så for at få lidt ro på - har vi spist nisse-havregrød med kanel,- med dæmpet belysning i skæret af adventskransen med de fire tændte lys, kalenderlyset der snart er brændt ned,- og med stuen fuld af juledufte af kanel, nellike-appelsiner og de varme stearinlys...
Hav en dejlig dag derude i blogland...

lørdag den 19. december 2009

Tænd et lys


Julen er tiden,- hvor man glædes og mindes. Jeg har taget den katolske tradition med at tænde et lys for sine kære til mig - bruger den især i juletiden. I julen hvor familien samles og man forbereder den store julefest,- holder jeg meget af at tænde et lys, for dem der ikke er mere...og som man altid kommer til at savne lidt mere, når det er Jul...og på den måde både mindes og glædes vi med alle vores kære.

fredag den 18. december 2009

torsdag den 17. december 2009

Godmorgen sne...:-))


Så kom sneen til Sønderjylland,- her frarådes al unødig udkørsel,- så ældstesønnen har sne-fri, da bussen ikke kørte mod Gråsten...Så her hygges - og vi allerede været ude at lege i sneen en times tid, hentet rundstykker og kakao - og planlægger nu en kælketur, inden jeg skal på arbejde i eftermiddag.
Jeg må nok se det i øjnene, min cykel holder allerede oppe på sygehuset, bilen er helt sneet til,- så må tage snetøjet på og gå på arbejde...Glæder mig faktisk lidt, der er nu noget hyggeligt over det.
Hav en dejlig dag derude i det snedækkede Danmark.

tirsdag den 15. december 2009

Julen er hjerternes fest...



Julen er hjerternes fest,- er det ikke sådan, man siger?? Igår da jeg var ude at købe julegaver,- løb mit julehjerte fuldstændig løbsk, da jeg kom til at tænke på alle de fantastiske mennesker, jeg har i min dagligdag,- og som jeg sætter virkelig stor pris på...fik den største lyst til at købe gaver til dem alle...:-))

Har tre kolleger som jeg sætter særlig stor pris på, og bestemte mig for, at de skulle have en lille gave i år...bare fordi,- de er, som de er.

Skandinavisk Jul har jeg købt til en fantastisk ukrainsk pige, der er gift med en afghaner,- og måtte flygte til DK fra Afghanistan for 8 år siden. Julen er for hende stadig en ny tradition, da man i Ukraine ikke fejrer julen; men Nytåret. Hun har et sjældent livsmod, trods al den modgang hun har mødt i livet både i Ukraine, i Afghanistan og som flygtning...

En anden kollega, som faktisk har været sygemeldt det meste af den tid jeg har været i afdelingen,- men som jeg hurtigt fik et nært forhold til,- og har forsøgt at hjælpe, støtte og være for under hendes sygdomsperiode med depression - har jeg købt en fin Taknemmelighedsdagbog til...håber og tror hun kan få meget glæde af den.




Fuglene fra Rie Elise Larsen er til "min mor" i afdelingen,- ved ikke om i kender det,- men det er hende man altid kan støtte sig op af, søge råd og vejledning hos (både fagligt og personligt) - det er hende hvis vinge, man har lyst til at putte sig under...Ved at tilliden er gensidig,- og derfor disse skønne fugle, både rent symbolsk, men også bare til at sprede smil, glæde og forårsfornemmelser...

Glæder mig meget til at overbringe gaverne i løbet af næste uge....

lørdag den 12. december 2009

Julens pynt og arrangementer

Her ses mit nyeste indkøbte julepynt, den fine stjerne fra Rie Elise Larsen, sat sammen med en krans fra samme og en fin lille rød svamp....

3.søndag i advent byder på dejlig hygge-julefest for ungerne og min mand på hans arbejde - da det er i Sønderjyllands symfoniorkester, er det selvfølgelig med masser af musik og julesange - og en god julehistorie - klip og knas og meget mere....

Moderen her går desværre glip af festen, da den står på arbejde fra 12-19.30.
Det er dog den store Lucia-weekend, så der er også masser af julestemning og æbleskiver. Der har hele weekenden startende med fredagens daghold, været besøg af de yndigste Lucia-piger og drenge, der går gennem afdelingen og synger Lucia-sangen og en eller to andre sange...ikke et øje er tørt. I eftermiddag er det så sidste omgang,- det hele er arrangeret af den lokale Nyreforening ( arbejder jo i Dialysen ),et flot arrangement med julesang, gløgg og æbleskiver til alle patienterne....og en æbleskive til sygeplejerskerne( vi kan jo ikke dingle rundt i en gløgg-rus arbejdstiden). En sød tilbagevendende begivenhed, som patienterne sætter stor pris på.



Her er min nye ynglings julekrans - en af mine skønne kranse fra Rie Elise Larsen,- pyntet med en guldfugl og et skønt bånd...desværre ret svært at tage et skarpt billede...Tror godt den kan få lov at hænge lidt længere end bare til jul.


Her er så mine to små porcelænsnisser, som har fulgt mig siden 1.klasse. Kan huske hvordan man til juleafslutning, sad der med sin godtepose og sin lille nisse med et lys i...så var det næsten jul,- kan næsten huske duften af alle slikposerne, gran, lys og våde vinterstøvler i klasselokalet.

Årets adventskrans - med de fine engle...



torsdag den 10. december 2009

Julegave-ideer...



Har du mon fået købt alle dine julegaver??? Ellers er her et par rigtig gode ideer til boggaver.

Tornmark er en skøn samtids-historisk/samfundskritisk krimi...bogen foregår i Rom,- og handler om, hvad en enkelt mands spind af løgne og drømme kan føre til. Ind i historien er også flettet en lidt atypisk kærlighedshistorie - og en enestående beskrivelse af stemningerne i Rom. Bogen er tilfældigvis skrevet af min kære husbond, der debuterede som skønlitterær forfatter i marts 2009,- og har en ny bog på vej til feb-mar 2010.




Sollyset i åbne hænder af Karen Marie Edelfeldt,- er smuk og stærk lyrik, der kravler helt ind i sjælen...Mærkeligt nok er hun min svigerinde. Hun har modtaget flere priser og arbejdslegater, for sit flotte lyriske forfatterskab.

LÆS DEM, KØB DEM OG ANBEFAL DEM.

onsdag den 9. december 2009

Drømmer om sneens lys


Faldt over dette skønne vinterbillede,- naturen iklædt den skønneste tykke, lyse dyne af hvid pudder-sne. Dagen idag tror jeg ikke levner meget lys,- her er gråt, halvmørkt, vådt og tåget - så drømmer mig væk til en lysere tid,- gerne med sne, høj vintersol og knasende frost....

tirsdag den 8. december 2009

Duften af julebag

Sidder nu og nyder en hjemmelavet cafe latte i min ynglingskop,- må have det maksimale ud af min sidste fridag i denne omgang,- fra i morgen aften går det løs igen - endda med rådighedsvagt fra lørdag til søndag....

Så idag skal der gøres endnu lidt juleindkøb,- og huset skal fyldes af juledufte fra appelsiner med nelliker, æbleskiver og havregrynskugler. Igår lavede mindstemand og jeg disse skønne brunkagefigurer - er bange for de ikke holder ugen ud. De var heldigvis nemme at lave, så vi må gentage succesen igen inden juleaften....Herunder ses lidt billeder af processen.


Figurer klar til at komme i ovnen....


Nybagte figurer der venter på at blive pyntet - se øverste billede - og komme i den fine kagedåse....

Skøn kagedåse fra Aspegren...



mandag den 7. december 2009

SMIL


Hundredemeter-smil varer længere end andre...:-))

Gamle honningkager


Mine to skønne drenge med hver deres "gamle" honningkage-hjerte i knitrende poser - et besøg i "Den gamle by" i Århus,- gjorde stor lykke i weekenden...Her emmede af jul og gamle dage - børnene var meget betagede af alle de gamle håndværk der vist frem - hattemageren, tobakshandleren, skomageren, buntmageren, billedskæreren, bageren osv...Sand barne-lykke.

torsdag den 3. december 2009

Vand


Hjemme igen efter en meget lang aftenvagt....måtte bruge to timer ind i rådighedsvagten på noget så mærkeligt som vand....Vores vandanlæg blev ved med at alarmere,- så måtte have en tekniker ind fra hjemmet - det synes han ikke var sjovt. Men hvis der skal kunne dialyseres i nat evt og i morgen tidlig,- skal der bruges VAND - meget vand....Så ja,- vand er for vores dialyse patienter livs-vigtigt på flere måder...Godnat.

Stjernestøv


Jeg samler på stjerner

lysende, klare, funklende stjerner,

jeg rækker ud i himmelrummet

prøver at fange en

-endelig indfanget

forsvinder den ud i intetheden

som det fineste stjernestøv

-jeg savner en stjerne....

tirsdag den 1. december 2009

Lyden af 1. december


December har en helt speciel lyd, når der er små børn i huset...
Vågnede til morgen d. 1. december til lyden af - et bump....puslen...et wauw - derefter hurtige skridt herover stuens trægulve,- et forsigtigt banken på lillebrors dør - "Mathias, skynd dig - der er en pakke til dig et sted herinde", derefter et nyt bump, endnu hurtigere fødder herover gulvet - to små drenge med hastige og spændte fodtrin, entrerer soveværelset med hver deres pakke, der idag var LEGO pakkekalender - stort hit.
Derefter spises der glad og lettere søvnigt morgenmad - sammen med åbning af Ulandskalenderen og SMÅFOLK julekalendere - alt sammen i skæret af kalenderlyset, der kæmper sin vej ned over tallet 1. Julestemte, mætte og glade børn sendes afsted i skole og børnehave, begge når at deklarere,- at det er den bedste december nogensinde....Det er da en morgen,- der er værd at gemme på, og tage med sig ud i verden.
Hvordan gik din 1.december morgen???