
En uge er gået uden jeg næsten har nået at åbne min pc....det vidner kun om en ting,- jeg har haft ALT for travlt. Så travlt, at jeg næsten ikke har nået af bemærke, at den ene dag blev til den anden - og bestemt ikke kan skille begivenhedernes gang ad dagevis.
Fredag lagde jeg ud med en led omgang migræne,- men hvad kunne det nytte, når ældstebarnets 8 års fødseldag lurede med indkøb, oprydning, klargøring til overnattende gæster og stakkevis af madlavning ventede truende for en træt husmor. Men jo vi nåede på mirakuløs vis, at få gravet gæsteværelset fri af vasketøj, gjort rent, købt flere indkøbsvogne fulde af mad mm, købt de VIGTIGE fødselsdagsgaver - lavet en masse dejlig mad, adskillige lagkager, lavet fine veldækkede borde og FEJREDE det stolte barn i tre dage....med besøg af hhv familie og skoleklassen. Min store, stolte og dejlige Emil synes han har haft en fantastisk fødseldag, at jeg er hans ynglings-mor. Han var helt rørt over,- at alt hvad vi havde gjort, var ene og alene for hans skyld, fordi det var hans fødselsdag...sådan en kærlighedserklæring og taknemmelighed, fejer al træthed og udmattelse blidt af kinden og løfter hagen med fornyet mod.
Ved slet ikke hvor jeg fandt overskuddet til overstående arrangement, ville om muligt bare lade mig indhylle i enkelheden, lade roen dale ned over mig,- og mærke min krop og mit hjerte lettes... Men man kan vist rolig sige, at enkelheden måtte lide sit nederlag,- og blot være
in absentia. Nu klør jeg dog på med krum hals igen, og leder med lys og lygte - ved at jeg nok skal finde mine små lommer af enkelhed, ro og stilhed - og langsomt lade mig fylde op af indre ro.
Ligenu med en skøn kop latte i de fine elements krus og det nye BOLIGLIV.