Tag springet...

Da jeg igår læste Frk Fryds indlæg om ideer, drømme og nye job-udfordringer,- kunne jeg se noget af min egen historie for et par år siden...

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1996,- jeg arbejdede knap 10 år på hjertemedicinsk afdeling på Skejby sygehus - og var egentlig glad for mit fag,- men følte altid jeg var på vej videre...Kunne ikke forestille mig, at jeg skulle være sygeplejerske for altid,- selvom jeg brændte enormt for fagligheden og mine patienter.

I sommeren 2005 flyttede vi fra Århus til Sønderborg,- jeg var næsten færdig med min barsel på yngstemand - Mathias næsten 5 år - og landede så på Sønderborg Sygehus i deres hjerteafdeling/modtageafsnit....så var det, jeg for alvor tabte gejsten for sygeplejen. Sønderborg Sygehus er et provins hospital,- og rent lægemæssigt/behandlingsmæssig et af Danmarks udkantsområder,- følte mig bombet tilbage til stenalderen. Var vant til at tingene skete her og nu,- ikke noget med at vente til man kunne overflytte patienten til Odense eller lignende - samtidig lavede man den ene effektivisering/nedskræing efter den anden,- til sidste blev det svært at forsvare sit eget fag. Gik ofte hjem med ondt i maven, over altid kun at skulle/kunne yde minimums sygepleje, vi halsede rundt,- gjorde det så godt vi kunne...men det var bare slet ikke godt nok, til min sygeplejefaglige samvittighed. Kunne det være sandt, at man skulle affinde sig med,- at det var fint, hvis bare patienterne var overlevet den vagt..NEJ.

I julen 20o6 fik jeg den største julegave man kan forestille sig, jeg fik muligheden for at købe en børnetøjsforretning i byen...Så i foråret 2007 sprang jeg ud som selvstændig erhvervsdrivende. Fantastisk spændende, udfordrende, sjovt og givende,- og der var ingen der døde af det, hvis man lod en opgave ligge til næste dag. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg afprøvede min drøm,- men er nu tilbage i sygeplejen med helt andre øjne og i en fantastisk afdeling. Butikslivet var ikke foreneligt med vores familieliv og to små drenge,- for ikke at glemme min mands job og hans forfatter-ambitioner. Var næsten endnu mere udtrættet efter knap 2 år med butik, end da jeg forlod sygeplejen.

I februar i år solgte jeg butikken videre,- det var en stor lettelse - alt det skønne ved butikken,- kunne ikke opveje at jeg nu igen havde tid til mine børn og familien. Jeg værdsætter idag min tid helt anderledes,- og jeg elsker mit fag. Jeg er heldigvis landet i en afdeling hvor der er TID til patienterne, det er i en dialyseafdeling, hvor nyresyge patienter kommer ca 3 gange ugentligt i 3-4 timer - kronisk syge mennesker som kommer helt ind under huden på en,- og hvor man virkelig har muligheden for at gøre en forskel....

Havde jeg nu ikke taget en pause fra mit fag,- tror jeg aldrig jeg havde opnået denne ro og afklarethed i forhold til min job....så kribler det for at prøve nye udfordringer, så spring ud i det,- og lad det briste eller bære. Havde man spurgt mig eks i julen 2007,- havde jeg aldrig troet jeg skulle vende tilbage til sygeplejen. Men nu nyder både jeg og min familie godt af et givende arbejdsliv.