tirsdag den 1. december 2009

Lyden af 1. december


December har en helt speciel lyd, når der er små børn i huset...
Vågnede til morgen d. 1. december til lyden af - et bump....puslen...et wauw - derefter hurtige skridt herover stuens trægulve,- et forsigtigt banken på lillebrors dør - "Mathias, skynd dig - der er en pakke til dig et sted herinde", derefter et nyt bump, endnu hurtigere fødder herover gulvet - to små drenge med hastige og spændte fodtrin, entrerer soveværelset med hver deres pakke, der idag var LEGO pakkekalender - stort hit.
Derefter spises der glad og lettere søvnigt morgenmad - sammen med åbning af Ulandskalenderen og SMÅFOLK julekalendere - alt sammen i skæret af kalenderlyset, der kæmper sin vej ned over tallet 1. Julestemte, mætte og glade børn sendes afsted i skole og børnehave, begge når at deklarere,- at det er den bedste december nogensinde....Det er da en morgen,- der er værd at gemme på, og tage med sig ud i verden.
Hvordan gik din 1.december morgen???

6 kommentarer:

  1. Ih, en dejlig morgen, I havde. Bellamin fik sin Frellsen mørkchokolade kalender, som hun er rigtig glad for. Kalenderlyset blev tændt og hun drog afsted i skole... og jeg tilbage i sengen, hvor jeg sov til 11.48!!!

    SvarSlet
  2. Hej Camilla,
    Hvor lyder det altså hyggeligt! Alma var ikke helt med på det der med pakker i julesokken. - Og hun syntes vi skulle pakke bogen med Rasmus Klump (som var i pakken i sokken)ind igen.. :-)
    Måske hun lærer det i løbet af december?
    Knus.

    SvarSlet
  3. Hos os kører vi med lego- og star wars-kalender. Jeg troede dog, at lego-kalenderen skulle vække lidt mere fryd, end det den rent faktisk gjorde. Legoen så åbenbart så meget mere fristende ud, men pyt pyt vi må forsøge at gøre ham til modelbygger, mens lillesøster nyder sin legokalender.

    Vi skal se hele tre julekalendre: Shanes (som skuffede mig lidt. Jeg håber virkelig, at han kommer til at lave ting!), Pagten og den norske som er Linus i svingen, som de var for små til at se, sidst den blev sendt. God 1. december. :)

    SvarSlet
  4. Sikke en dejlig morgen ! Den bringer minder om den gang jeg selv havde små børn. Da var verden altså magisk :-)

    SvarSlet
  5. Sådan skal en morgen da være med børn i huset. Det er skønt at læse med ;-)

    SvarSlet
  6. Vi har nu d. 3.december,- og jeg har endnu ikke nået at se nogle af de dejlige TV-julekalendere,- og når det heller ikke i aften. Skal i aftenvagt - men forude venter 6 fridage, hvor der skal jules for fuld skrue. Imorgen tager vi til Århus en tur i Den gamle by,- der er så fint i december.

    SvarSlet