Lader efter tre meget travle arbejdsdage op til Nytår. Tanker, håb og drømme myldrer og samler sig langsomt til et billede af det kommende år.
tirsdag den 28. december 2010
Opladning
Lader efter tre meget travle arbejdsdage op til Nytår. Tanker, håb og drømme myldrer og samler sig langsomt til et billede af det kommende år.
mandag den 27. december 2010
Efter jul varsles Nytår og forår...

Nogle dejlige juledage med familien og vores jule-glade og jule-lykkelige børn er nu ved at tage sin ende...Mand og børn nyder stadig ferien, mens jeg igen er på arbejde, de har nydt en masse ture ude i sneen på kælkene de seneste dage - og imorgen skal der bygges iglo.
Har helt som vanligt ikke nået halvdelen af, hvad jeg havde forestillet mig i december - men vi har hygget os og nydt, det vi nu fik lavet....Nu kredser tankerne om Nytår, det forgangne og det kommende år. Hvordan var året der gik, og hvad ønsker vi os af det kommende...
Jeg søger stadig den indre ro,- men føler jeg er nået langt ind, det sidste års tid...Så hvad mere kan man ønske sig end sjælefred, at kunne være sammen med sine børn og dem man holder af...og selvfølgelig et godt helbred - som jeg også arbejder på at genopbygge óg bevare.
Hvad er dine Nytårs-ønsker??
onsdag den 22. december 2010
Glædelig Jul
mandag den 20. december 2010
Sne-fri og juleferie

Sneen er væltet ned i nat, umuligt at få ungerne i skole i den lille gamle røde polo - der er hermed dømt sne-fri og juleferie, selvom det kommer meget på tværs af moderens planer med idag - og min juleferie starter altså først d. 24 kl 14.24. Mangler stadig en del julegaver, deriblandt nogen til drengene...satser på at kunne afsætte dem hos farmor en times tid, så der kan komme lidt gaver i hus.
I eftermiddag skal vi julehygge med bedsteveninden og co, med gavebytning og varm gløgg og juleknas.
Hav et dejligt solhverv.
søndag den 19. december 2010
4.søndag i advent

Hav en dejlig advents-søndag, håber også du har julehygget.
lørdag den 18. december 2010
Farve-eksplosion
fredag den 17. december 2010
En julet salat
torsdag den 16. december 2010
Magiske tal

Igår var det d.16. december - og hvem skulle have troet det, men har nu tabt mig 16 kg...Juhuu.
Har dermed rundet endnu et magisk nul....vægten er nu ca 60 kg.
Nu vi er ved det med nullerne, var jeg til 40 års fødselsdag hos en af mine skønne strikkeveninder igår - og når vi går ind i det nye år - nærmer min egen 40 års fødselsdag sig med hastige skridt...Nå det var lidt om tal - hav en dejlig dag derude.
søndag den 12. december 2010
3. søndag i advent
Denne kagedåse er nu fuld af de lækreste vaniliekranse lavet efter Camilla Plums opskrift i bogen JUL - hvedemelet er dog skiftet ud med spelt...mums.
De små rensdyr har varmet sig i lysets skær det meste af dagen - og 3 lys er nu brændt i adventskransen - god aften til dig på denne 3. søndag i advent.
lørdag den 11. december 2010
Store bagedag - vaniliekranse

Idag står den igen på julebag - nu er turen kommet til vaniliekranse,- som idag skal prøves med speltmel i håb om at højne næringsværdien...

Har en gammel kagesprøjte som jeg skal prøve at bruge - ellers må det blive fingerformning, da jeg ikke ejer den ellers klassiske kødhakker med vanilie-kranse formen.
fredag den 10. december 2010
RAW julerier

Har lige aflagt en dejlig RAW jule-bestilling, på denne lækre shop - med lav porto denne weekend...:-))
onsdag den 8. december 2010
Jule-stemning
tirsdag den 7. december 2010
Hjerte-gaver

Så er der sendt gaver afsted til den store pulje i HJERTE-FESTEN.
Herover ses lækkerier fra Rie Elise Larsen, og herunder fine ting til baby i øko-uld og et hæklet pindsvin fra Anne-Claire Petit.

mandag den 6. december 2010
Julens ønsker

Nu må det vist være tid til at få skrevet lidt ønsker ned - skal jeg være helt ærlig, er mit højeste ønske dog stadig mere tid til fordybelse og indre ro - men det kan jo ikke pakkes ind og ligges under træet...

Så skal jeg nu komme med nogle ønsker, kan vi jo lige så godt starte i den dyre ende - en dejlig Kitchen Aid (som jeg stadig overvejer at forære mig selv), skønne krus fra Elements eller de nye Contrast - Royal Copenhagen - og så den skønne body cream fra Chanel nr.5.

Eller hvad med en luksus nørkle pakke fra Sys Fredens og Tanterne Grøn...
Hvad ønsker du dig i år??
søndag den 5. december 2010
Jeg støtter også...

Julen er som bekendt hjerternes fest - men ikke alle har råd til julen - så nu må de generøse hjerter i spil, så alle får en varm og glad jul. Idag skal der findes sager frem til at støtte dette fantastiske projekt - søsat af de skønne piger Trine og Marina - SE MERE HER - støt Mødrehjælpens program, der hjælper danske familier i "jule-nød". Man kan enten donere penge eller støtte med gaver til den kæmpe give-away - eller begge dele.
Hav en dejlig dag - julet, hjælpende eller ej...:-))
lørdag den 4. december 2010
Salat-drømme
Har haft den længste rådighedsvagt i mands minde....desværre nåede jeg ikke at spise inden. Så måtte sidde og drømme om denne skønne salat, som min mand havde lavet efter mine anvisninger...men vi ventede på faldende værdier hos den kære patient.
Så nåede idag lørdag at arbejde fra 07.00-14.24 - og derefter med opkald fra 15.40-02.30 - så nu har jeg lige fået lidt af salaten til natmad sammen med et stykke kold fasan.
GODNAT.
Gul Jul og Babushka juletræ
De elskede gule kander krydret med mit Babushka juletræ...
Manden er i køkkenet laver lækker fasan og dejlig Miri rødkålssalat - desværre er vagttelefonen rødglødende, og det er usikkert om jeg når aftensmaden inden den ringer igen - for så er patienten nemlig klar,- og vi må ind og køre en lang dialyse, sådan rigtig lørdagshygge agtigt...
torsdag den 2. december 2010
Velkommen i denne juletid
onsdag den 1. december 2010
Dagens jule-aktivitet

Så er det min sidste feriedag - som nu endelig kan nydes nogenlunde smertefrit,- efter to lange og dyre tandlægebesøg denne uge...
Drengene kommer tidligt hjem fra skole idag, og så skal der bages pebernødder og honningkagefigurer...den glade julestemning sniger sig langsomt ind på familien, trods en tandlægeregning, der åd det meste af julebudgettet...
tirsdag den 30. november 2010
Glædelig december

Så blev det 1.december - en måned fyldt med hygge, spænding og forventning,- der dog ofte kan ende med at blive både presset, stresset og trættende....Så HUSK nu, kun at yde, det du kan nyde, du når kun det, du når, og det største forventningspres kommer fra dig selv - så sæt tempoet ned, giv plads til glæden og vær fælles om en hyggelige december.
mandag den 29. november 2010
Tøsetur og pakker

Frosten bider godt i kinderne udenfor,- og sneen ligger tykt over landet. Idag skal bedsteveninden og jeg på tøse-hygge-shoppetur, vi skulle have været i en tur til Århus (Sønderborg-Århus), men tør ikke trodse sneen længere op end Kolding og Haderslev...det primære mål er hygge, og så er destinationen jo ikke så vigtig, selvom vi længe havde glædet os til lidt Århus-shopping.
Igår fik jeg sendt pakkekalender afsted til min mor - i aften skal der så pakkes til svigermor - og til ungernes julesok...og måske lidt til manden også...
Hav en dejlig vinterdag - nu er det snart december og bedre rammer kan man vel ikke ønske sig.
fredag den 26. november 2010
Advents-forberedelser

Babushka julemanden står og troner i vinduet,- resten af julepynten ligger spændt i kassen og venter på at blive taget frem, støvet af og få den rette plads...

Har lige købt Caroline Fibæks nye E-bog "RAW-cake, Magiske sunde julekager" , hvorfra denne skønne opskrift stammer - glæder mig allerede, til den skal laves på søndag.

Advents-kransen er en genganger fra sidste år - måske der kommer lidt mere pynt på henad vejen, lige nu hænger den bare og pryder i al sin enkelhed.
lørdag den 20. november 2010
Stjerne-søndag

Vil med disse stjerne stemnings-billeder vil jeg ønske alle en dejlig søndag. Inden længe går turen ud til børnenes skole, hvor der skal laves juledekorationer til næste uges julebazar. I eftermiddag sætter en intens indsats ind, for at blive færdig med alle bazar-hæklerierne og der skal laves/pakkes et par voksen-pakkekalendere til min mor og svigermor.
onsdag den 17. november 2010
Den lange ventetid...

Julefornemmelserne kribler efterhånden alle vegne - det kan snart ikke skjules, vi nærmer os 1. december... Har to drenge på 6 og 8 som lige nu NÆRLÆSER alle legetøjs-katalogerne og drømmer om den søde JULEMAND. De har startet nedtællingen til 1. december, og konstaterede til morgen, at de nu kun skulle sove 12 gange mere, inden JULESOKKEN hænges op til de små sokke-gaver. Ældstebarnet fortalte med julekys i øjnene, om alle sommerfuglene med små nissehuer, der flyver rundt og kilder i hans mave...det bliver en lang ventetid og forhåbentlig skøn og eventyrlig fuld af børne-fantasier.
tirsdag den 16. november 2010
Endnu en hitter...
mandag den 15. november 2010
Heavenly RAW CAKE

Min kære husbond har været på bogmesse i Forum,- hvor han lørdag formiddag gav interview på balkon-scenen...

Sidste sommer var han til en fødselsdags-fest, hvor der blev serveret de mest fantastiske sunde og sukkerfri kager, hvilket jo er skønt når man er diabetiker. Kagerne var lavet af den dygtige Caroline Fibæk, som viser sig at være veninde med min mands lillesøster..Hun var i år også på bogforum med smagsprøver på sine kager - og på promotion-tour for sin bog, som også stod på min ønskeliste. Hvor heldig kan man være, er nu indhaver af RAW CAKE bogen, mmmm.
Herover ses en jordbær-sorbet med drys af kokos og gojibær.

Her er den krydrede julekage,- som snart skal testes. Find opskriften her.
søndag den 14. november 2010
Søndags-hjerter
torsdag den 11. november 2010
Hjerter i hobetal
I dag har jeg fri - dagen skal bruges til madlavning til aftenens fællesspisning på ungernes skole - men mest af alt til at hækle. Der skal produceres til julebazaren,- og er i fuld sving med disse fine hjerter - billederne og opskriften er lånt hos denne kreative og produktive blogger...
tirsdag den 9. november 2010
Deliciously RAW

Er det muligt at lave sunde - og lækre - men sukkerfri kager - JA... Bogen her byder på masser
af spændende søde, sunde oplevelser. På forfatterens blog er der også masser af ideer at hente - tjek den ud her.

I mit stædige forsøg på at leve det sunde liv - og fastholde et løbende vægttab - må fantasien jo sættes igang - og er vild med RAW konceptet,- især det til den søde tand.
I aften kommer pigerne til strikkeklub,- og der skal serveres denne spændende RAW brownie, der primært består af dadler, nødder og RAW cacao (sukkerfrit) - glæder mig meget til både hækling, strik, snak og kage. Se opskriften her.
mandag den 8. november 2010
Stjerne-ord

En stjerne faldt lige ned i mine hænder....den kom selvfølgelig fra den skønne og livskloge blogger her. Så vil møde dagen med hendes ord,- som jeg nær havde glemt.
HUSK AT NYDE LIVET
Julerier og zen

Vi har endnu ikke første december,- men kan allerede mærke hvordan julen stresser - så nu er alle selvskabte forventninger pakket væk....mon ikke der er noget der hedder ZEN-JUL. Hvor der kun skal ydes i det omfang, det kan nydes??? Inden denne næsten uopnåelige tilstand kan starte sin indtræden er der lige 4 pakke-kalendere der skal produceres - og en hel stak hæklerier til skolens julebazar. Herefter må julekalenderen til mig selv vist blive - 24 små pakker med tid, ro og åndelig luft til sjælen.
onsdag den 3. november 2010
Uden ord...

Føler mig lidt tom for ord efter en lang hektisk periode. Diplom-opgaven er bestået, skønt....men er bare så træt. Drænet for energi og ord - men både arbejde og begyndende juleforberedelser kalder, så må vist prøve at genfinde de små tidslommer, der skaber energi og ro. Her hjælper en stille kop kaffe og et godt hækletøj jo altid...:-))
Hav en dejlig dag derude...
lørdag den 30. oktober 2010
Bazar hæklerier.
Endelig weekend - nu skal der hækles til årets julebazar. Her er den første færdige udgave af de små lygter, der skal sælges ved bazaren. Glæder mig til at lege med forskellige farver og glas-størrelser - mangler bare nogle flere glas....
Opskriften er lånt hos min ynglings-hækle blogger - lige her.
lørdag den 23. oktober 2010
Det sørme, det sandt...
Vi skriver d. 24. oktober, der er kun to måneder til juleaften, der er en uge til vintertiden træder i kraft, og der er små 37 dage til d. 1. december, så det er vitterligt - "Det sørme, det sandt, december..."

Efter at have levet i min egen lille osteklokke de sidste mange uger under mit diplom-modul, må jeg vist hellere vågne op, og få set lidt på de truende pakkekalendere, som jeg havde tænkt også skulle indeholde nogle hæklerier i år. Derudover har jeg været så letsindig at melde mig som forældre-repræsentant på drengenes skole, hvilket indebærer planlægning og produktion til af årets julebazar,- så lige pludselig er 37 dage meget kort tid... Til bazaren skal laves armbånd, fyrfadslygter af gamle glas med "hæklet frakke", og hvis jeg får styr på de fine julekugler fra boligliv skal de også med...farmor skal sættes igang med at lave fine strikkede mobil eller ipod holdere, og hårelastikker med hæklede roser....men altså 37 dage - sæt igang siger jeg bare...Billeder følger efterhånden som prototyper og mængderne tager form.
Abonner på:
Opslag (Atom)