
Tror denne skønne ugle grubler lidt med over weekendens begivenheder...
Startede ud fredag med en dejlig fridag og cafetur med min skønne veninde,- alt for længe siden vi havde haft tid til en ordentlig snak...Om aftenen hyggede hele familien med Disney-sjov og
X-Factor,- hvorefter børnene blev puttet i ro og mag.
Ved et-tiden natten til lørdag, vågner jeg ved en mærkværdig lyd fra lillemandens værelse,- en underlig sælhunds-agtig hosten, gøen...Halvvejs i søvne hiver jeg ham ud af sengen,- kan huske lyden fra andre børn...falsk strubehoste...han hoster og hiver besværet efter vejret. Får råbt til manden, at vi skal have ham ud i kulden NU...han bliver dog mere og mere bleg og slap - og hiver voldsomt efter vejret. Får endelig kontakt til vagtlægen, der siger,-at vi er nødt til at ringe 112 - Falck er der lynhurtigt,- og efter 5-10 min sidder jeg med den lille tapre fyr i ambulancen....mens farmand må blive hos storebror. På børneafdelingen mødes vi af søde og kompetente sygeplejersker....han får straks noget mere ilt og deréfter en maske med adrenalin, og binyrebarkhormon mixtur - som hurtigt skaber luft hos den lille mand igen...Pyh en forskrækkelse,- efter et par timer sover han dog sødt i den høje børnehospitalsseng, mens jeg våger over ham som en høg. Han hvæser lidt et par gange i løbet af natten, men det udvikler sig ikke - og vi kommer hjem med en åben indlæggelse i hånden næste formiddag. Han er heldigvis en meget rolig og tapper dreng, så ingen panik eller gråd, trods det,- der var nok at panikke og græde over - hans kommentar var blot - "Godt du var ved mig mor,- jeg var vist lidt syg". Samtidig synes han det var lidt sejt at have kørt med ambulance - og at han fik en is efter medicinen...
Søndag kørte storebror og jeg så afsted til barnedåb, hvor vi havde en dejlig dag - og fik fejret det lille vidunder af en prinsesse...
Det var så den weekend - pyh...