Tror denne skønne ugle grubler lidt med over weekendens begivenheder...
Startede ud fredag med en dejlig fridag og cafetur med min skønne veninde,- alt for længe siden vi havde haft tid til en ordentlig snak...Om aftenen hyggede hele familien med Disney-sjov og
X-Factor,- hvorefter børnene blev puttet i ro og mag.
Ved et-tiden natten til lørdag, vågner jeg ved en mærkværdig lyd fra lillemandens værelse,- en underlig sælhunds-agtig hosten, gøen...Halvvejs i søvne hiver jeg ham ud af sengen,- kan huske lyden fra andre børn...falsk strubehoste...han hoster og hiver besværet efter vejret. Får råbt til manden, at vi skal have ham ud i kulden NU...han bliver dog mere og mere bleg og slap - og hiver voldsomt efter vejret. Får endelig kontakt til vagtlægen, der siger,-at vi er nødt til at ringe 112 - Falck er der lynhurtigt,- og efter 5-10 min sidder jeg med den lille tapre fyr i ambulancen....mens farmand må blive hos storebror. På børneafdelingen mødes vi af søde og kompetente sygeplejersker....han får straks noget mere ilt og deréfter en maske med adrenalin, og binyrebarkhormon mixtur - som hurtigt skaber luft hos den lille mand igen...Pyh en forskrækkelse,- efter et par timer sover han dog sødt i den høje børnehospitalsseng, mens jeg våger over ham som en høg. Han hvæser lidt et par gange i løbet af natten, men det udvikler sig ikke - og vi kommer hjem med en åben indlæggelse i hånden næste formiddag. Han er heldigvis en meget rolig og tapper dreng, så ingen panik eller gråd, trods det,- der var nok at panikke og græde over - hans kommentar var blot - "Godt du var ved mig mor,- jeg var vist lidt syg". Samtidig synes han det var lidt sejt at have kørt med ambulance - og at han fik en is efter medicinen...
Søndag kørte storebror og jeg så afsted til barnedåb, hvor vi havde en dejlig dag - og fik fejret det lille vidunder af en prinsesse...
Det var så den weekend - pyh...
Hold da lige op for en weekend. Hvor det glæder mig, at ambulancen kom så hurtigt og at Emil rettede sig så hurtigt.
SvarSletJeg har selv været næsten fast beboer på børneafdelingen med mine tøser på grund af astma og dårlig vejrtrækning, så jeg kan sagtens sætte mig ind i din situation.
God bedring og god dag.
KH Mette
Det var virkelig en forskrækkelse,- også fordi de aldrig har haft noget med hverken ører eller luftveje...Fik lige rettet navnene i min profil til, da lillebror jo faktisk er Mathias. Han sidder her ved siden af,- og tegner katte og hunde...og øver sig i at skrive MOR - er hjemme med ham idag, så han kan blive helt frisk igen.
SvarSletMon ikke dine piger trods alt har vokset sig store, sunde og raske...det lyder i alle tilfælde sådan..
Det lyder rigtig væmmeligt !
SvarSletOg hvor er han en sej og tapper lille fyr !
Det lyder slet ikke rart, god bedring med ham.
SvarSletEj pyha Camilla - sikken forskrækkelse :o( Det må være helt forfærdeligt at se ham sådan. Godt han har det bedre igen. Rigtig god bedring med ham.
SvarSletTanker fra Berit
Eij, sikke da noget Camilla! Noget af en weekend i har haft jer! Godt at i bor så tæt på sygehuset.. ;-)
SvarSletGlæder mig til vi ses.
Knus.
Pyh ha... Godt du fik ham på hospitalet og det glæder mig inderligt, at han er i bedring.
SvarSletMin ældste søn Peter led forfærdeligt at astma, da han var lille og det har givet mange hospitalsophold og søvnløse nætter.
Knus & tanker fra engens land ;-)
Uha det var en selm forskrækkelse. Godt at I fik relativ hurtig og kompetent hjælp. Mange tanker til dig og din dejlige dreng.
SvarSletTak for alle jeres søde ord,- og tanker....Han er heldigvis fit for fight igen,- men det var en meget slem forskrækkelse...
SvarSlet