torsdag den 12. november 2009

Orange drømme og glæder


Himlen er grå -sort, regnen slår mod ruderne, man kan næsten mærke kulden og den fugtige luft udenfor...Men hvad gør det??? Når der er ild i brændeovnen, kaffe i min ynglingskop, mindstemand er hjemme - og allerede er igang med at klippe-klistre. Huset emmer af ro og vinter-hygge - om nogle timer er storebror hjemme fra skole igen,- og inden da skal der også dufte af æblekage og måske de første havregrynskugler....ja her er der dømt optakt til en stille weekend, mens vi venter på at farmand kommer hjem igen på søndag efter en uge på farten.

Alt imens vejret kun viser de mørke toner, drømmer jeg om disse skønne orange lamper til mit spisebord,- og fryder mig over mit orange emalje-dørslag fra et loppemarked...Nu tror jeg det er tid til at fyre lidt mere op i brændeovnen og få tændt nogle sterinlys...Hav en dejlig fredag derude.



5 kommentarer:

  1. Smukke skærme, de ville bestemt også lyse op her. Og dit helt eget orange dørslag. Det bliver man da helt glad for at se på.

    Her har himlen igen lukket de små sprækker af rosa lys, der herskede her i morges. Men hvad gør det, der er fut i brændefyret og det er fredag.

    God fredag til dig og dine, kære du ;-)

    SvarSlet
  2. De skærmer var bare über coole! De ville også klæde mit hjem, der har de forbandede FLY lamper, som man ikke længere kan købe pærer til pga EUs nye regler om sparepærer!!! Da går fidusen ligesom væk mht FLY!!! Jeg ved ikke, men måske kan kan jeg gøre et eller andet morsomt, så jeg alligevel kan bruge FLY-plexiglas-skærmene til et eller andet...gøre noget med dem, så man ikke kan se pæren?? Ja, jeg ved ikke. Blev fristet til at købe "dine" orange skærme og så bruge mine egne FLY som sommerhat!

    Du har været dygtig! Tænk sig at være alene med ungerne i en uge og så alligevel have planer om æblekage og havregrynskugler! WAUV! Du er sørme lidt af en kvinde! Hvor gad jeg god sidde lidt i dit køkken og bare lære...

    God hyggefredag til dig, og: Hvad synes du allerbedst om ved Camilla Plums JUL?

    SvarSlet
  3. Sikke nogle dejlige billeder - de varmer :-)

    SvarSlet
  4. Jeanette Maria - dejligt du nåede at fange det rosa lysskær, inden det igen var væk - ja bliver man ikke bare glad af orange...

    Linda - kender med skam at melde ikke FLY lamperne, men er sikker på de er fede...Jeg har en stor svaghed for Rie Elise Larsens produkter,- og ville bare elske disse lamper...
    Ugen her er gået over al forventning,- men er da en smule træt...mine køkkenskuffer indeholdt desværre ikke de rette ingridienser til havregrynskugler,- så i stedet står nu kanelsnegle til hævning - hvor ville det være hyggeligt, hvis du var i mit køkken til en god kop cafe latte...mmm.
    "JUL" - jamen elsker den bare - som helhed - men ligenu er de førstkommende projekter hendes chai og gingerbread mænd...Jeg er inkarneret kaffe-drikker, drikker kun the hvis jeg er syg...men ville gerne lære det,- og så tror jeg chai er den rette vej - der er også noget hygge og stemning over processen. God fredag til dig søde.

    Miri - er også selv ret gald for billederne, man kommer i godt humør selv i gråvejr...

    SvarSlet
  5. Dit dørslag er helt fantastik og lamperne kan jeg også godt forstå at du sukker efter.

    Sjovt nok er jeg også blevet rigtig glad for orange som efterårsfarve. Sidste år synes jeg at den halloween orange var ret overvældende, men i år syntes jeg at den stod så fint til høstfarverne. Derfor fik lidt af farven lov at blive hængene da edderkopperne og skrumpehovderne røg på loftet igen. Hav en rigtig dejlig weekend.

    SvarSlet