søndag den 7. marts 2010

Enkel status


Bebudede at mit mantra i marts skulle være ENKELHED -noget der i den forgangne uge,- viste sig at være meget svært at praktisere. Har haft en meget hektisk uge, arbejdet fra mandag til søndag, pånær en enkelt fridag,- som gik med mit flytteprojekt med min mor - dvs køre 300 km knokle med udpakning, derefter næste morgen igen køre 300 km direkte på arbejde...
####
Har dog forsøgt at finde det enkle i al virvaret,- således
Mandag - stjal mig nogle timer med en god bog,- og lidt hækling inden aftenvagt.
Tirsdag - blev det til lidt free-style hækling sidst på dagen efter en heltisk arbejdsdag.
Onsdag - i Odense til møde - kørte med tog tur-retur 2t 15min hver vej - her mødte jeg enkelheden og roen i togets rumlende monotone rytme,- udsigten over Jylland og Fyn i høj solskin. Tvungen stilstand der gav plads til at lade tankerne flyde og få frit løb...
Torsdag - Hobro 300 km i bil med P1 i højtalerne - hvor jeg nåede at høre mange spændende indlæg, og samtidig havde frit tankespil ud ad de lange motorveje.
Fredag - retur Hobro,- direkte i aftenvagt - lettere forpustet - men igen med en hvis ro fra de rolige stemmer i P1.
Lørdag - hygge og samvær med familien efter arbejde...Lækker lammekølle på grill til aften mmm. Champagne i høje glas for at fejre min mands bog-udgivelse.
Søndag - en rolig formiddag inden endnu en aftenvagt...
####
Idag mandag har jeg fri,- ungerne er nu afleveret i børnehave og skole af gemalen,- og jeg skal bare lave mindst muligt,- og lade op til en ny uge. Skal videre med mine små hækleprojekter, klippe lidt forårsfugle til vinduerne i noget skønt papir fra Bungalow. Idag skal jeg bare nyde, være i nuet,- opleve enkelheden og roen ved nærværet i det aktuelle nu.
Hav en dejlig dag derude.

4 kommentarer:

  1. Trods en meget travl uge, virker det som om , du var bevidst om at gribe roen :-)

    SvarSlet
  2. Kære Miri - Forsøger målrettet og bevidst at finde de små lommer af ro og enkelhed...Det er desværre ved at være nødvendigt, kan mærke hvordan stressen gnaver sig længere og længere ind, og truer med at sætte sig sig fast...:-((

    SvarSlet
  3. Jeg er vildt imponeret over din færden og din målbevidste søgen efter ro og enkelhed. Du er meget inspirerende og jeg ønsker sådan for dig, at det vil lykkes!

    Lad ikke stressen overtage, den er en skrækkelig størrelse, at have med at gøre.

    Knus fra engens land ;-)

    SvarSlet
  4. Kære Jeanette Mariae

    Tak for de søde og omsorgsfulde ord - kæmper med næb og klør, håber at kunne overvinde symptomerne inden de bliver for farlige...Gør alt hvad jeg kan for at holde fast i mig selv og mine nære,- men tør ikke tænke på, hvad der ville ske hvis jeg gav slip. Så roen er mit middel til at overvinde en langvarig periode med alt for stort et pres...Hvis du kender til andre metoder, tager jeg gerne imod gode råd.

    SvarSlet