
Der er nu blot et par dage tilbage af det gamle år, endnu et år, endnu et årti er gået....At gå ind i et nyt årti maner nok altid til eftertanke, det er trods alt en hvis procentdel af livet der er gået...Nåede man det man ville,- blev livet som man ønskede...Nullerne, det netop forgangne årti, har budt mig de største glæder,- men også usigelige sorger...
For ti år siden stod vi på tærsklen til et nyt årtusinde - det var Millenium - årtusindeskifte -
år 2000 det lød helt fortryllende,- tilmed katolsk jubelår - det kunne kun blive starten på noget fantastisk. År 2000 skulle dog vise sig at blive alt andet end et jubelår, bedst som foråret var på vej - hvæssede livet sine klør og gav ikke slip før længe, længe efter....
I år 2002 kom vores ældste søn til verden,- der kom igen lys over livet....I år 2004 kom så mindstemand - de er min største lykke fra det forgangne årti. Moderskabet til to sunde og raske børn -så kan man vel ikke ønske sig meget mere...
Jeg har været i 30èrne i det forgangne årti...nærmer mig snart det runde 40 - hvilket i sig selv jo er en milepæl. Tør man næsten gøre sig forhåbninger om et mere roligt og stabilt årti,- jeg prøver i alle tilfælde,- har bestemt mig for at 40èrne skal yde mig den ro og stabilitet, jeg aldrig nåede at få i 30èrne...Ved dog at livet kommer til at byde på mange svære opgaver og valg den næste tid,- men må møde det med oprejst pande,- for der er ikke andre til at gøre det.
Andre store glæder fra det forgangne årti, har været
# nye og stærke venskaber
# gamle og forstærkede venskaber
# udlevelsen af en drøm
# nye faglige udfordringer
# familiens stærke og uløselige bånd
Jeg går ind i det nye årti med åbent og positivt sind - kan ikke andet med al den godhed, hjertelighed og kærlighed der findes derude i verden.
Jeg ønsker jer alle derude i blogland et velsignet og lykkebringende Nytår.