torsdag den 8. oktober 2009

Familieforøgelse...


Idag vokser vores lille familie fra 5 med katten til 6...

Egentlig havde vi forsvoret det,- men hvad gør man ikke for børnenes skyld. De har i flere år plaget om en hund, marsvin, hamster mv...nu kom muligheden så for en lille kanin,- som skal hentes i eftermiddag. En skøn måde at indlede efterårsferien. Grunden vores holden igen med flere dyr, har været vores kat...for hvordan skulle man lige kunne have kat og kanin eller lignende, men det siger de kloge altså at man godt kan...


Igår var vi så ude at købe bur til det lille nye vidunder, det endte nærmest med et palads...
Efter farmand havde samlet buret, blev der lavet et dejligt blødt gulv af spåner og halm,- her ses de stolte drenge igang med at gøre klar til DERES kanin. Når man nu er næsten 5 år og 7 1/2 - skal man nemlig selv stå for at passe sådan en kanin, selvfølgelig med mor og far i baghånden, men de fortæller stolt om hvordan de skal fodre, kæle og nusse med deres lille nye kanin, så den kan vokse sig stor og sund. Sådan et ansvar får de små til at vokse...

I eftermiddag skal den lille Bobbo - hedder den indtil videre,- når nok at skifte navn adskillige gange henover efterårsferien - men skal hentes hos dens mor,- og have sit nye hjem, som stolt vises frem herover. Ret spændt på bilturen med en kanin i papkasse....


3 kommentarer:

  1. Tillykke ! En kanin er et godt lille dyr tl mindre børn, der skal lære at tage sig af et levende væsen.

    SvarSlet
  2. He he he, jeg er vokset op med kaniner! Som 5 årig købte jeg en kanin uden mine forældres vidende. Den kostede lige nøjagtig den femmer, jeg havde fået til at købe snolder for. Perfekt, tænkte lille mig, og slog til. Min far var i chok. Vi var alene på dyreskue, og han havde fået streng besked om, IKKE at returnere med et dyr. Han løb rundt og ledte efter sælgeren, men han var forsvundet, så kaninen måtte med hjem til mor. Ti dage efter fødte den, til min mors store fortvivlelse,10 unger. Min far var i den syvende himmel og efter meget kort tid havde vi pludselig 200 kaniner i vores baghave. Gennem min barndom havde vi 500 på det meste. Og hvem skulle passe disse kaniner, når han var på havet? MOI!!! He he, men hjertelig tillykke!

    Og tusind tak for din søde kommentar inde hos mig. Jeg føler i grunden det samme...og er nu spændt på, om min mand køber Chanel no5 til mig på mandag??? ;)

    SvarSlet
  3. Beklager diverse fejl, men jeg sidder og skriver på en norsk computer...

    SvarSlet