Idag er en mærkedag,- en mærkelig mærkedag....
Idag er det 10 år siden at verden ændrede sig for altid.
Idag er det 10 år siden jeg blev mor for første gang.
Idag er det 10 år jeg fødte vores længe ventede lille Emma.
Idag er det 10 år siden at vores lille datter skulle se verdens lys for første gang - men lyset var allerede slukket - hun nåede det ikke - for livet for vores lille Emma var forbi, før det endnu var begyndt...
Idag er det 10 år siden....jeg kunne blive ved - dagen står stadig skarpt i neon, omend den har fundet en mere rolig plads i mit hjerte...jeg husker hver en detalje, hvert et sagt eller usagt ord - jeg mindes med grædende hjerte, hvor jeg nu må bære min lille datter.
Jeg husker hvordan jeg sad ved lægen,- det var ren rutine, så han ord forplantede sig ikke,- da han sagde "jeg kan ikke rigtig finde nogen hjertelyd" - mente naivt jeg bare kunne tage cyklen ud til Skejby sygehus, han fik mig dog overtalt til en taxa. Husker chaufførens intetsigende snak om cyklisternes og bussernes kørsel,- som jeg i choktilstand deltog i uden tanke på, hvad der skulle komme inden for den næste tid. Husker sygeplejerskens alvorlige ansigt, da hun hellere måtte have en læge forbi også.....husker hvordan tiden stod stille og mit skrig flænsede luften, da lægen efter endnu en scanning, måtte meddele " der er ingen hjerteaktivitet, jeres lille pige lever ikke mere...". Husker den 50 timers lange fødsel, hvor min krop og mit sind ikke ville give slip, og håbede til det sidste - husker den altædende smerte ud i hver en celle af min krop,- af savn og sorg. Husker en lang og svær tid - men mindes nu med et helet, men arret hjerte tabet af vores første barn, den lange drøm der brast.
Min lille Emma lyser nu som den klareste, funklende stjerne på himlen,- og bor trygt og varmt i mit hjerte...
Åh, Camilla... Jeg tror ikke, der findes en større hjertesmerte end at miste sit barn. Jeg taler af erfaring.
SvarSletHjerteknus fra engens land ;-)
Jeanette Mariae - du har ret, har man først været i sorgen over et barn,- så ved man hvad sorg og smerte er....det gør mig ondt, at også du må bære på en sådan tung erfaring...
SvarSletHjerteknus til dig fra mig
Tak i lige måde.
SvarSletTænker, at sorgen på mange måder også har beriget mit liv. Intet tages mere for givet, livet er så dyrebart og jeg elsker det.
Kærlige tanker ;-)
Bestemt,- sorgen har jo gjort mig til den jeg er idag,- livsglad og reflekterende...
SvarSletJeg har nu tændt et lys, der skal brænde idag for at mindes, savne og glædes...
Knus og tak for de dejlige og tænksomme ord.
Tak for at du deler din smertelige erfaring, det berører mig fordi der er en særlig ømhed og kærlighed i dine ord.
SvarSletMin mor fødte et dødfødt barn for over 60 år siden og hun fortalte os først om det da vi var meget voksne. Dengang var der slet ikke den åbenhed omkring sådan en voldsom oplevelse. Hun fik at vide hun skulle glemme det (!?) og komme videre.
Heldigvis er det ikke holdningen længere og dit indlæg viser den sunde udvikling der er i at være åben om erfaringen.
Tak for din åbenhed og knus til dig
Tenker på deg! Og bruk dagen på akkurat å minnes, savne og gledes!
SvarSletGod varm klem
Gitte - Tak for dine ord. Da vi for nu ti år siden var indlagt,- og skulle gennem en ubeskrivelig svær fødsel, var det faktisk kun små 15 år siden, at man ikke længere "skulle glemme det"....Vi blev mødt af et fantastisk professionelt, åbent og omsorgsfuldt personale - de var med i hele processen, hvor fødslen, hvor hæslig den end var, var en del af at sige farvel. Efterfølgende gik vi i sorggruppe, som fik sat gang i sorgbearbejdelsen,- men som slet ikke var nok...
SvarSletEr rørt over,- at du gennem mine ord kan mærke min stærke kærlighed og ømhed til min lille pige - men det er også det der er tilbage,- udover savnet selvfølgelig - men efter mange ganges fantastiske psykolog samtaler, lykkedes det mig, at komme ud på den anden side som et helt menneske, der faktisk også kan drage nytte af de dyrtkøbte erfaringer. Jeg er ikke bange for at stå i døden og sorgen med et andet menneske, for jeg har været der selv...
Elisabeth - tak søde...:-))
Camilla... Det er jo næsten ikke til at bære at læse om den frygtelige oplevelse og sorg i har været igennem. Jeg beundrer dig for din åbenhed og for din måde at få det utrolig svære og sørgelige vendt til noget positivt.
SvarSletMange tanker herfra.
Knus Malene.
Åh søde Camilla... kan du mærke det - knuset fra mig. Tanker.
SvarSletKære Camilla!
SvarSletSender dig et stort knus. Dit indlæg er meget smukt.
Knus.
Malene - Tak for de søde ord - og ja det var ubærligt, umenneskeligt, ubarmhjertigt - men tror at vi gennem åbenhed og mange, lange svære samtaler,- har fået det vendt til en naturlig del af vores liv...
SvarSletStine - Mmm jo mærker et stort varmt knus - tak...:-))
Margith - tak...:-))