lørdag den 17. december 2011

Dagens Juletip - 17.dec.


Tiden flyver og snart er det jul - jeg er som så mange andre håbløst bagud...men det bliver vel nok Jul alligvel.

Ligenu har jeg tilkaldevagt - håber inderligt på en stille telefon de næste mange timer - for jeg har nemlig tænkt at lave denne skønne marcipan.

Hav en dejlig 4. advents-weekend.

fredag den 9. december 2011

10. dec. - dagens juletip


Efter gårsdagens bagning honningkager efter en af Camilla Plums skønne opskrifter....og derefter højlydte klager fra mindstemand, om at han KUN kan lide de købte honningkager,- han var ligefrem ude at skylle mund efter en smagsprøve....Nå men jeg synes de var fantastiske, omend man fik en anelse sukkerchok (lavet af halvt rugmel, og halvt honning)...Har derfor bestemt at en del af weekends "julebag" bliver RAW. Så kan jeg nyde lækkerierne med god samvittighed, og ungerne kan få deres købe honningkager...vores egne pebernødder, som de heldigvis elsker.


Har forelsket mig i disse små gingerbreadmen - opskriften findes her.



Overvejer dog at lave dem hjerteformede - elsker de små RAW hjerter - alle dejtyper (RAW) kan bruges.

tirsdag den 6. december 2011

6.dec. - dagens juletip


Find julepynten frem fra gemmerne - bland med tykke dejlige lys...skab dine egen små universer af jul og hygge. Her er dekorationen tilsat en stor pinje-kogle fundet i Rom for et par år siden - den er nu en fast del af min julepynt - den rummer både jul og rejseminder.

Hav en dejlig dag derude.

mandag den 5. december 2011

5.dec. - dagens juletip


4. dec. blev til 5. dec....og måske idag er dagen, hvor et par af "flytte-brikkerne" falder på plads...

Dagens tip er tyvstjålet fra en af årets lækreste og meget inspirerende julekalendere - nemlig Sif Orellanas juletip for BILKA. Her er det opskriften på Nougattine...mmm...skal prøves af på mine strikke-piger imorgen.

fredag den 2. december 2011

3.dec. - dagens juletip

Vil idag blot dele lidt af mit ynglings-julepynt. Denne store hule Babushka Julemand, købte jeg for nogle år siden til at pynte vinduerne med i min forhenværende butik.

Nu pryder den i stuen,- og giver dagligt anledning til nysgerrighed fra ungerne - for gemmer den mon noget i sit indre, hvem ved - måske når vi kommer til juleaften.

torsdag den 1. december 2011

2. dec. - dagens juletip


Vil du gerne have en "jul uden sul", så SPIS dadler. For mig er dadler juleguf, helårs-guf, i det hele taget lig med guf.

I december følger flere opskrifter på sukkerfri lækkerier med dadler.

Velbekomme.

1. dec - dagens juletip


Har du børn, er du selv en barnlig sjæl eller elsker du også bare en god historie - og lige nu en rigtig julet en af slagsen, så må du ikke snyde dig selv for denne fantastiske bog, for børn i alle aldre.

Bogen handler om Peddersen og katten Findus,- Peddersen er egentlig ikke vild med julen, men hvad gør man ikke for at glæde katten, der både kan tale (med Peddersen i alle tilfælde) og har tøj på. Findus ønsker sig brændende en nisse, der kommer med gaver juleaften - det ønske er Peddersen kommet til at love at indfri...en sød, sjov og elskelig historie.

Bogen har 17 kapitler, og kan bruges som godnat læsning her i december. Vi kom til at tyvstarte, og er nu ved kap. 4.

God fornøjelse.