søndag den 25. september 2011

Green greeens - juicing


Her opbygges immunforsvar med friskpresset juice af grønkål, gulerødder og æbler fra haven...:-))

God solskins-søndag derude i blogland.

fredag den 23. september 2011

Bog-udgivelse - "MENS VI VENTER" af Morten Leth Jacobsen


Nu må det være tid til lidt reklame...i onsdags udkom min gemals 3. roman...og rent subjektivt er den helt fantastisk.

Den handler om to meget forskellige livs-skæbner, der er uløseligt forbundne...der er sublime personskildringer, sammen med spænding, humor, indlevelse og nærvær.

"MENS VI VENTER" af Morten Leth Jacobsen - udkommet på Verve Books

Se den første anmeldelse her.

tirsdag den 20. september 2011

Rå hårkur med kokosolie


Har efterhånden læst flere steder at man også kan bruge den skønne kokosolie som hårkur...bruger den ellers i mine RAW desserter eller konfektkugler.

Så det måtte da prøves - og sikke et blødt hår man får - og så er det tilmeld billigt, økologisk og ikke mindst fri for gift og tilsætningstoffer - pure nature. Skal selvfølgelig også sige at prisniveauet passer glimrende til den vestjyske nærrighed...:-))

HOW TO:

Afhængig af hårets længde tages ca 1 tsk kokosolie, dette masseres ind i det tørre hår - ved langt hår samlet håret med en elastik eller lign. Tag en god nats søvn med kokosolien i håret ( giver dog et lidt fedtet pudebetræk ) - vask og skyl næste morgen...og du har et dejlig blødt og blankt hår.

søndag den 18. september 2011

Søndags-forkælelse


Mit meget store moderhjerte er lige ved at smelte - det søde ældstebarn - vækkede mig med min ynglings cafe latte på sengen til morgen...se det er da forkælelse. Bliver så glad og stolt og varm om hjertet, over sådan en barne-omsorg...:-)) Så kan dagen og den kommende uge bare komme an.

I eftermiddag skal vi til fødselsdag hos min skønne veninde - hvor både hun og hendes yngste skal fejres, da de har fødselsdag med en dags mellemrum...:-))

lørdag den 17. september 2011

God lørdag-morgen - og noget om nabo-skab



Vågnet op til en stille lørdag morgen - drengene pusler med lego og biler - og lidt morgen tegnefilm. Katten har indtaget ynglingspladsen - oveni min taske.

Moderen her forsøger at vågne med en god kop kaffe fra Nepresso Citiz & Milk - maskinen - mmm.

Har seriøst brug for en stærk kop kaffe - efter sent i aftes, at måtte tilkalde politiet til husspetakler hos naboen...det er ved at udvikle sig til en temmelig dårlig vane med besøg af ordens-magten hos bemeldte nabo....trist, skræmmende og uhyggeligt.

Neighbourgh hood watch i yderste konsekvens....

Efter sådan en aften sætter man endnu mere pris på sig egen lille stille familie. Beskytter-genet kører på max lige nu.

fredag den 16. september 2011

Juice-infusion og lidt om dadler.


Her ses et af mine elskede æbletræer - de er nu helt perfekte til friskpresset æblejuice...og så er det jo heldigt at jeg for et par år siden investerede i denne saftpresser.

Der er ikke meget der slår et glas juice fra haven - syrlig, rødlig, vitaminboostende juice coming up - og jeg trænger, i den grad....




Der er vist ingen der er i tvivl om at jeg holder meget af dadler...en lille hurtig snack - kunne være en dadel, udstenet med lidt mandelsmør og cacaonibs i...mmm god og nærmest syndig sød.

mandag den 12. september 2011

RAW bog-gave med "Glød og Glæde"...:-))


For nyligt startede min mand jo nyt arbejde på et reklamebureau,- den anden dag fik selvsamme bureau så besøg af en repræsentant for et trykkeri....og gæt en gang hvad han havde "i lommen"...denne skønne bog, som jeg længe har sukket efter.

1-2-3 var bogen ikke længere i repræsentantens lomme,- men i gemalens taske...og nu i min besiddelse. Der er så mange lækre opskrifter, der skal prøves...en har jeg dog prøvet - nemlig Yummi Youghurt lavet på avocado og banan.


Jeg har dog udvidet opskriften lidt,- og tilsætter også chia-frø, hørfrø og hakkede mandler...kan ikke vente med at eksperimentere med eks. sesam-falafelkugler og diverse Thai inspirerede salater...Det skal i nok komme til at høre mere om.

Hav en dejlig mandag.

lørdag den 10. september 2011

Pesto med broccoli-basilikum og salvie


Med stor inspiration fra denne skønne bloggers broccoli-pesto - har jeg nu lavet min egen justerede version. Den smager fantastisk til alt fra kød til grønt eller som "spread" under et stykke lufttørret skinke.

BROCCOLI-PESTO

1 buket broccoli (rå) - ca 165g

3/4 dl god olivenolie

2-3 spsk soya eller tamari

1 stor håndfuld frisk basilikum

En lille halv håndfuld frisk salvie - eller efter smag

50 gram cashewnødder

3-4 spsk citronsaft

ca 25 g parmesan eller efter smag.


Det hele blandes i en foodprocessor - brug s-bladet - kør til en ensartet masse og smag til.


ENJOY...:-))

torsdag den 8. september 2011

RAW - Choko/Lakridskonfekt


Inspireret af denne skønne bloggers Salmiakki kugler - er her kreeret de lækreste stykker "lakrids-konfekt", smager som den med choko, bare mere salmiak-agtigt...så er du til lakrids/choko kombinationen, så SKAL du prøve disse.


RAW Choko/Lakridskonfekt - ca 12 stk


125 g dadler

125 g mandler

1 spsk kokosolie

2 - 2 1/2  spsk lakridsrodspulver - eller RAW lakridspulver fra Johan Bulow

1 tsk vaniljepulver fra Urtekram

3 spsk rå kakao (eller anden god sukkerfri kakaopulver)

1 knsp salt - fremhæver smagen

Lakridsrodspulver til pynt



Alt køres i en foodprocessor - start med mandlerne. Kør til ensartet masse. Smag evt til ekstra-lakridspulver.

Massen placeres i en firkantet form ca 10 x 18 cm.

Drys eller sigt et fint lag lakridsrodspulver over massen - sæt på køl og skær ud til firkanter inden den serveres.

ENJOY - gerne med en kop YOGI Lakrids-the til...:-))

tirsdag den 6. september 2011

Så tages skeen i den anden hånd...


De sidste uger har været enormt hektiske, hvilket faktisk har spundet mig ind i en dårlig spiral...jeg har været så træt, at jeg har givet efter for sukkertrangen - hvilket bare gør mig endnu mere træt, og skruer endnu mere op for sukkertrangen...virkelig dårlig kombination.


Min krop skriger efterhånden efter at slippe sukkeret - så idag tages skeen i den anden hånd,- nu skal energien tilbage og sukkeret ud. Starter ud med en lille detox i form af disse skønne grønne smoothies, som dog kan "forsødes" med lidt bær og bananer.


Idag står den på selvforkælelse med smoothies, æg og laks...gå så væk med dig sukker...

Hvordan reagerer du, når tingene og tiden tager magten fra dig?? Troede faktisk jeg havde overvundet sukkerdjævlen, men presses man nok, dukker han åbenbart op igen - men kun til jeg selv tager magten...som nu.

søndag den 4. september 2011

Citater, tanker og Ajax


Først et skønt citat, jeg læste den anden dag:

"Der er en gave i enhver situation. Nogle gange er den bare pakket helvedes grimt ind"..

Tråden om Miris blog-løfte er hermed taget op - vend situationen til noget positivt...det gør jeg så...idag med følgende vendinger.

# Får desværre ingen tid til skønne hæklerier for tiden - men nyder billedet her i fulde drag.

# Vores hus hænger på os som en beton klods - en økonomisk spændetrøje - men så får vi lov til at blive lidt længere, og trods alt nyde venner og familie her i området.

# Idag er der fremvisning af huset - er egentlig temmelig slidt ned til sokkeholderne idag - men så får jeg lejlighed til at sætte Ajax-kvinden (mig selv) i aktion...og kan nyde det funklende hus bagefter.

Hav en forrygende mandag derude i blogland.

torsdag den 1. september 2011

En løbers bekendelser - vol.2


Løbeskoene fremstår nu mere brugte end nye....med jord og mudder,- og nok lidt sved fra de løbende fødder. Er nu gået fra at være eks-løber til at være aktiv løbende med 3 x 24 min på en uge. Er langsomt ved at vænne mig til løbets bevægelser, respiration og kropsfornemmelse...kan næsten mærke hvordan kroppens muskler igen bygges op. Glæder mig allerede til den næste tur - håber at kunne øge tiden hen over de næste uger.



Her et glimt fra haven på denne første efterårsdag....skal nydes med en fridag - og tusinde gøremål - og et par gode kopper kaffe.