lørdag den 27. februar 2010

Hækle-skole og chai latte


Solen skinner om kap med tulipanerne i min vindueskarm,- sikke en herlig søndag morgen. Ungerne vågner stille op, mindstemand er dog i fuld sving med at bygge en lego udgave af husets indretning,- mens han synger sine egne hjemmebryggede sange. Kaffen damper i min nye gule MANO kop - og snart skal der gøres klar til bagning af fastelavnsboller til eftermiddagens gæster.
#####
Idag starter Stine og jeg nemlig vores strikke-klub, og ligger ud med indførelsen i hæklingens store kunst. Det skulle være så nemt, siger man....men ikke helt. Så derfor kommer min svigermor, der er en meget erfaren strikker og hækler,- og giver os den første hækle-lektion.
På denne hygge eftermiddag havde jeg også tænkt mig at indvie min nye KUSMI Chai the til en Chai latte - men synes ikke rigtig, jeg kan finde en ordentlig opskrift...Så råd modtages gerne fra nogle af jer erfarne the-drikkere derude.

onsdag den 24. februar 2010

Gaveregn og rosti-fund

Fik igår den dejligste gave af en af bedsteveninderne...hun kom forbi, kun for at give mig denne herlige gave, som jeg skulle have, bare fordi - jeg var mig... Rørt, glad og lykkelig over at have sådan en dejlig veninde ved min side. Gaven var intet mindre end det længe ønskede gule Kahler krus, en lille dåse Kusmi Chai te og de fine kløver servietter. Glæder mig meget til den første kop Chai min nye kop.


Scorede mig igår en ekstra fridag, som bl.a. blev brugt til en tur ud i en af de lokale Genbrugs-butikker, hvor jeg faldt over denne skønne æggeblomme gule originale Rosti skål. Så det blev en dag med mange gule og varme glæder...
####
Idag er der det flotteste giveaway hos den skønne Karen Klarbæk - tjek den ud her.

tirsdag den 23. februar 2010

Tavshed er den værste medicin...


I sorgen er det værste man kan møde den larmende stilhed,- frygten for at tavsheden brydes af den sørgendes gråd og altoverskyggende sorg,- kan næsten gøre luften tyk som grød. Så for guds skyld møder du sorgen hos et andet menneske, da husk at stilhed er den værste medicin.
Man kan ikke gøre ondt værre, for den sørgende er ked af det, så ked af det at det gennemsyrer hver en celle og knogle i kroppen,- og det bliver ikke værre ved at spørge ind til, hvordan man har det. Desværre er vi mennesker rigtig dårlige til at håndtere andres sorg og smerte, og for at beskytte sig selv,- og af misforstået hensyntagen - spørger man ikke til sorgens årsag eller dybde. Så for guds skyld spørg eller vis du er der...hvis du tør.
Hvorfor nu dette forfærdelig triste indlæg - såmænd bare fordi jeg idag - IGEN - er blevet mindet om at livet er en gave, både det korte og det lange,- og det liv der end ikke nåede at begynde. Der er hver eneste dag mennesker, der møder deres livs sorg - og hvordan møder vi så dem...med åbenhed - håber jeg. Tavsheden, stilheden er mindst lige så smertefuld som selve sorgen.


mandag den 22. februar 2010

Le soleil



LE SOLEIL - bare ordene lyder helt betagende,- og det er de også...idag var den der - SOLEN -
med al sin kraft, varme og energi,- og skabte glæde med sine varmende og blide stråler, og forventningen om forårets komme.

søndag den 21. februar 2010

VINDEREN af Strikke-Rikke


Den heldige vinder af Strikke Rikke blev lod nr. 30, som tilhører Bournonville - TILLYKKE...
Skriv mig en mail på chokoladetand@hotmail.com med din adresse.
God søndag til jer alle.

fredag den 19. februar 2010

Min religion...


Så lidt af en udsendelse den anden dag med Deepak Chopra,- hvor han kom med følgende skønne visdom, omkring den grundlæggende værdi i alle religioner...

#
Kærlighed er min religion.
#

Med disse skønne ord, vil jeg ønske jer alle ude i blogland en dejlig weekend.

tirsdag den 16. februar 2010

Bo bedre make over


Imorgen skal min mand interviewes til udgivelsen af hans kommende bog d.6/3 - ved ikke hvorfor, men det skal foregår her på adressen. Som de fleste andre har ungerne vinterferie denne uge,- og det bærer hjemmet mildest talt tydeligt præg af...men nu er faderen kørt afsted til Lalandia med de to skurke,- og jeg skal så prøve at få hærger-hjemmet til at ligne Bo Bedre,- inden jeg selv skal på arbejde - bliver helt træt. Synes det er en underlig situation, det er jo ikke nogen fremvisning af huset eller lign,- men det gør vel et eller andet ved helhedsindtrykket under sådan et interview alligevel. Så frem med kreativiteten, og hurra for masser af friske blomster, som må hentes om lidt.

Vinterferie aktiviteter

Vinterferien er over os,- godt nok skal jeg arbejde det meste af tiden,- men vi alligevel gået igang med et større projekt. At bygge en iglo, der er jo så rigeligt sne at bygge af,- så det er bare at gå igang. Vi har dog kun fået bygget to "runder", så den er små 50cm høj...håber på en lige så fin udgave, som billedet herover i løbet af ugen. Ungerne drømmer om at sidde med tæpper og varm kakao inde i snehytten, når den skal indvies...:-))

mandag den 15. februar 2010

Lækre japanske bøger - paumes


Har idag modtaget de mest fantastiske japanske interagiør bøger - købt hos det belgiske yvestown.
Glæder mig til at svælge i de lækre billeder - og drømme om nye tiltag rundt omkring i huset.

lørdag den 13. februar 2010

Smukke håndlavede kopper


Faldt tilfældigt over disse utroligt smukke håndlavede porcelænskopper,- desværre kan de vist kun købes i Australien - se mere her...
De står dog højt på ønskelisten...

torsdag den 11. februar 2010

Vinterferie..eller???

Det er fredag, weekend og i eftermiddag starter ungernes vinterferie....men guess what!!! Moderen her skal i weekendvagt fra i aften til søndag aften,- og har kun mandagen fri i næste uge...øv. Bemandingen i min afdeling er desværre sådan, at man enten kan vælge efterårsferie eller vinterferie, og jo jeg havde en dejlig efterårsferie, men sidder nu og er lidt trist over ikke at kunne holde lidt mere fri med mine dejlige børn.. Heldigvis kan den kære husbond holde ferie sammen med dem, og der er allerede planlagt en tur til Lalandia i Billund og noget legeland et sted i Rødekro - så de skal nok få en herlig uge. Det er bare moderen der piver lidt.

God weekend derude i blogland...:-))

onsdag den 10. februar 2010

Strikke Rikke - Give away


Så blev det vist min tur til at lave en GIVE AWAY...
Fandt denne skønne bog i gemmerne,- men er desværre ikke besiddelse af hverken de store sy eller strikke evner, hvorfor jeg synes den skal udloddes til en af jer skønne kreative kvinder ude i blogland.



En ÆlleBælle bog fra 1971 - Sy og strik til Strikke Rikke af Hanne Galst - med opskrifter på selve Strikke Rikke og tøj til hende...God fornøjelse.


Spillereglerne er som de plejer:
# 1 lod hvis du skriver en kommentar til indlægget her
# 2 lodder for en kommentar og tilmeldelse som fast læser
# 3 lodder for at melde dig som fast læser, en kommentar samt link på din egen blog i sidebaren.
Vinderen udtrækkes 20. februar.

GUL er min nye farve


Nyder mine nyindkøbte fund fra www.nordhjem.dk
Den grønne kande, den skønne gule bakke, klemmerne og så den store dejlige gule skål...
Det emmer af forår, sol og sommer midt i al den evindelige sne.
#####
Pønser på en skøn giveaway til alle i krea-kvinder derude i blogland,- så hold godt øje...

mandag den 8. februar 2010

Dagen idag...:-))

Udenfor daler sneen stille ned.
Børnene er afleveret.
Fra kælderen lyder vaskemaskinens evige sang.
Ynglingskoppen damper løs af den skoldhede nylavede cafe latte.
Fridagen idag skal bruges til at puste ud oven på de sidste par dages kraftanstrengelser.
Stuen er fyldt med min barndoms kæreste ejendele - de skal nu pakkes pænt i kasser og i kælderen.
Overvejer at bage et brød til ungernes eftermiddags-the.
Så må det vist også være godt for idag.

lørdag den 6. februar 2010

Super-star


Denne skønne buttede fugl ved det ikke selv;- men den er som taget ud af blogland,- ligner til forveksling en af de fugle, der florerer her blot i papir eller stof udgaven - en ægte blogland superstar...til daglig superstar i Randers regnskov. Vil med den ønske alle en dejlig søndag.

Lørdag og bogudgivelse på vej


Det er den første lørdag, jeg har hjemme i umindelige tider...skønt.
Drager afsted mod nord imorgen tidlig igen, igen - er ved at afslutte den store flytning af min mor,- det har i den grad trukket veklser på både familien og mig selv, men nu er der vist snart lys forude.
I sofaen foran mig ligger mindstemand og snorker højlydt...her kl. 11.00 - har været vågen det meste af natten med både opkast og diarre - så idag står den på pleje af mindstemand, STORvask og rengøring med de skrappeste midler jeg kan finde skabet,- på trods af, at jeg i nat stod på hovedet med klorin og lignende. Storebror er på vej ud til en klassekammerat,- holder at kunne holde ham lidt væk fra smitten.
Hav en god weekend derude...:-))
Nu vil jeg lige snige mig til at læse endnu et kapitel i min mands kommende roman, der udkommer om en måned...sidder med den i papirform, den er netop gået afsted til sats, og snart ligger den indbundet, sprød og lækker,- klar til underholdning ude i butikkerne. Tag et kig her på hans blog og forfatterskabet.

torsdag den 4. februar 2010

Min Babushka


For ikke så længe siden landede denne skønne Babushka i min postkasse...den står nu og pynter sammen med de gule kander. Den fine kreation er fra ingen ringere end Rakel. Tak...:-))

onsdag den 3. februar 2010

Min vindueskarm


Her hærger forkølelsen stadig,- ligesom sneen igen vælter ned fra oven...Imens nyder jeg foråret i min vindueskarm.
Hav en dejlig dag derude i det snedækkede Danmark.

tirsdag den 2. februar 2010

Jeg er forelsket...


Man er vel lidt nørd,- og efter min tid med butik...har jeg stadig Rie Elise Larsens website til at være min frontpage, når jeg åbner min pc. Da jeg for lidt siden, så åbnede dyret,- væltede de mest fantastiske billeder ud med nye farver og mønstre...super fantastisk, kan næsten ikke styre min begejstring. Glad for jeg ikke skal sortere i det fantastiske udvalg på den nærliggende formland messe.

Glæder mig nu bare over udvalget,- og skal vist allerede til at spare op inden det lander i butikkerne. Tjek det ud her.

mandag den 1. februar 2010

Sne i vente


Børnene er hjemme, da skolen er lukket pga af gårsdagens sne her i det sønderjyske, og den forventede snestorm senere idag. Vi skal bare hygge med forskellige spil, bage boller og lave varm kakao - alt imens jeg forsøger at pleje en massiv forkølelse og feber...

Thankfullness



Det sker at livet kommer i vejen for det liv, man troede, man skulle leve...
Med tanke på disse ord,- og dagens ord fra en anden blogger, der handler om taknemmelighedens tråd, der gerne skulle spinde sit spind, blødt og rart omkring februar måned - vil jeg starte denne måned ud med blot at sige TAK.
TAK for livet i alle dets finurlige afskygninger - trods alt.