lørdag den 17. december 2011

Dagens Juletip - 17.dec.


Tiden flyver og snart er det jul - jeg er som så mange andre håbløst bagud...men det bliver vel nok Jul alligvel.

Ligenu har jeg tilkaldevagt - håber inderligt på en stille telefon de næste mange timer - for jeg har nemlig tænkt at lave denne skønne marcipan.

Hav en dejlig 4. advents-weekend.

fredag den 9. december 2011

10. dec. - dagens juletip


Efter gårsdagens bagning honningkager efter en af Camilla Plums skønne opskrifter....og derefter højlydte klager fra mindstemand, om at han KUN kan lide de købte honningkager,- han var ligefrem ude at skylle mund efter en smagsprøve....Nå men jeg synes de var fantastiske, omend man fik en anelse sukkerchok (lavet af halvt rugmel, og halvt honning)...Har derfor bestemt at en del af weekends "julebag" bliver RAW. Så kan jeg nyde lækkerierne med god samvittighed, og ungerne kan få deres købe honningkager...vores egne pebernødder, som de heldigvis elsker.


Har forelsket mig i disse små gingerbreadmen - opskriften findes her.



Overvejer dog at lave dem hjerteformede - elsker de små RAW hjerter - alle dejtyper (RAW) kan bruges.

tirsdag den 6. december 2011

6.dec. - dagens juletip


Find julepynten frem fra gemmerne - bland med tykke dejlige lys...skab dine egen små universer af jul og hygge. Her er dekorationen tilsat en stor pinje-kogle fundet i Rom for et par år siden - den er nu en fast del af min julepynt - den rummer både jul og rejseminder.

Hav en dejlig dag derude.

mandag den 5. december 2011

5.dec. - dagens juletip


4. dec. blev til 5. dec....og måske idag er dagen, hvor et par af "flytte-brikkerne" falder på plads...

Dagens tip er tyvstjålet fra en af årets lækreste og meget inspirerende julekalendere - nemlig Sif Orellanas juletip for BILKA. Her er det opskriften på Nougattine...mmm...skal prøves af på mine strikke-piger imorgen.

fredag den 2. december 2011

3.dec. - dagens juletip

Vil idag blot dele lidt af mit ynglings-julepynt. Denne store hule Babushka Julemand, købte jeg for nogle år siden til at pynte vinduerne med i min forhenværende butik.

Nu pryder den i stuen,- og giver dagligt anledning til nysgerrighed fra ungerne - for gemmer den mon noget i sit indre, hvem ved - måske når vi kommer til juleaften.

torsdag den 1. december 2011

2. dec. - dagens juletip


Vil du gerne have en "jul uden sul", så SPIS dadler. For mig er dadler juleguf, helårs-guf, i det hele taget lig med guf.

I december følger flere opskrifter på sukkerfri lækkerier med dadler.

Velbekomme.

1. dec - dagens juletip


Har du børn, er du selv en barnlig sjæl eller elsker du også bare en god historie - og lige nu en rigtig julet en af slagsen, så må du ikke snyde dig selv for denne fantastiske bog, for børn i alle aldre.

Bogen handler om Peddersen og katten Findus,- Peddersen er egentlig ikke vild med julen, men hvad gør man ikke for at glæde katten, der både kan tale (med Peddersen i alle tilfælde) og har tøj på. Findus ønsker sig brændende en nisse, der kommer med gaver juleaften - det ønske er Peddersen kommet til at love at indfri...en sød, sjov og elskelig historie.

Bogen har 17 kapitler, og kan bruges som godnat læsning her i december. Vi kom til at tyvstarte, og er nu ved kap. 4.

God fornøjelse.

lørdag den 26. november 2011

1. søndag i advent


Der er lidt stille her på bloggen...arbejde, logistik, udlejning, leje, finde ny skole, søge job, planlægge kommende flytning...og så lige holde lidt adventshygge og december.

En masse løse ender samler sig måske den kommende uge, spændende og skræmmende, glædeligt og sørgeligt - en ny tid, et nyt sted i vores liv tager sin begyndelse i det kommende år. Lige nu er jeg mest ved at dø af skræk...for der er så mange praktiske ting at holde styr på,- og følelser fra både børn og voksne der skal håndteres - men er sikker på der falder ro over det hele - SNART forhåbentlig.

God 1.søndag i advent derude i blogland.

torsdag den 10. november 2011

Sælger ud...


RYDDER OP....


RYDDER UD...


SÆLGER UD...

Fristet??? Så tjek min profil ud på Trendsales, hvor alle de lækre sager sælges...:-))

søndag den 6. november 2011

onsdag den 2. november 2011

Hvad er lykken??



Hvad er lykken?? Hvordan bliver man lykkelig?? Og kan man vælge lykken??

Store svære spørgsmål, som vi vel alle inderst inde går og tænker over. Havde igår en samtale med en, hvor omdrejningspunktet for det gode liv/lykken hele tiden nåede tilbage til...når bare jeg får en kæreste, et job, et hus...så får jeg det meget bedre - så lurer lykken lige om hjørnet. Hvor jeg uden held, ihærdigt forsøgte at argumentere for, at lykken ikke nødvendigvis er betinget af de ydre materielle rammer - men at lykken er en indre tilstand en indre proces. Mener bestemt, at lykken på mange måder er afhængig af ,om man vælger lykken i det nu man befinder sig i - "vend mønten", "look the bright side", lev livet nu og ikke imorgen.

Vi kender alle til "upps and downs" i livets til tider genstridige omstændigheder - men ligger man sig ned, og venter på et bedre imorgen - kan man vente længe. Vil bruge et citat fra en skøn energisk kvinde Gitte Koldtoft, som arbejder med energistyring og positiv psykologi - "Hvad skal der til for at denne dag bliver bare lidt bedre??" På den måde kan selv den mest umulige dag vendes til noget lidt mere positivt...og måske anes en snert af lykke, glæde og indre ro trods alt.

Læste dette indlæg til morgen - og pludselig var ordene der, dem der for mig, er en del af sandheden om lykke.

"Lykken er et valg,- men ikke et let valg".
"Måske kunne lykken bare være, at du er i live, og du er her i dette nu".
"Den mest holdbare form for lykke kommer indefra".

Gå nu ud og mød dagen med en smule lykke i hjertet..:-))

Hvor tror du lykken findes??

tirsdag den 1. november 2011

Efterår


Nu er det efterår, det er ganske vist - selv kalenderen viser med tydelige tegn at vi går efterår og vinter i møde.

Var igår en tur ude i efterårs-skoven - 1 times power-walking i de smukkeste løvfarvede og faldne blade. En dag hvor trætheden nærmest havde overmandet mig efter mange dages arbejde....men efter den dejlige meget raske traveture kom energibarometeret helt op i top igen - og klarede lige en aftenvagt mere.

Idag nydes en MEGET stille fridag...med lidt bagning til ungerne kommer hjem, små-oprydning og tøjvask...men mest afslapning og kaffe fra min skønne Nespresso Citiz.

onsdag den 26. oktober 2011

Salighed...


Faldt lige over dette skønne billede - sikken salighed og fred...:-))

søndag den 23. oktober 2011

Tidskrævende tanker.



Der er lidt stille her på bloggen for tiden - ikke at tiden står stille,- men når livsomstændighederne slår knuder, er der brug for ekstra ro...og tid...til at fordøje al uvisheden.

God søndag derude i blogland.

søndag den 16. oktober 2011

RåBar - Århus


Er fuldstændig mættet af skønne oplevelser den sidste uge.

3 dage på LK11 - Landskursus for nefrologiske sygeplejersker - hvor der blev skruet helt op for energi-kontoen med indlæg fra bla skønne Gitte Koldtoft m.fl.

Fredag formiddag et par hyggelige timer med min bror på Råbar i Århus - I looove it - skal snarest til Århus og derind igen.

Fredag eftermiddag læste gemalen op fra hans nye bog "Mens vi venter" på Løwes bog- og vincafe i Århus...mødtes her med gode venner - og sluttede aftenen af med børnefri aften på Brasseri Belli og Fidels cocktail-bar i Århus sammen med de samme skønne venner.

Idag har vi så holdt fødselsdag for fuld udblæsning for yngstebarnet, der fylder 7 år på tirsdag...

Og snart sluttes søndagen af med Borgen...i sofaen med benene højt oppe.

søndag den 25. september 2011

Green greeens - juicing


Her opbygges immunforsvar med friskpresset juice af grønkål, gulerødder og æbler fra haven...:-))

God solskins-søndag derude i blogland.

fredag den 23. september 2011

Bog-udgivelse - "MENS VI VENTER" af Morten Leth Jacobsen


Nu må det være tid til lidt reklame...i onsdags udkom min gemals 3. roman...og rent subjektivt er den helt fantastisk.

Den handler om to meget forskellige livs-skæbner, der er uløseligt forbundne...der er sublime personskildringer, sammen med spænding, humor, indlevelse og nærvær.

"MENS VI VENTER" af Morten Leth Jacobsen - udkommet på Verve Books

Se den første anmeldelse her.

tirsdag den 20. september 2011

Rå hårkur med kokosolie


Har efterhånden læst flere steder at man også kan bruge den skønne kokosolie som hårkur...bruger den ellers i mine RAW desserter eller konfektkugler.

Så det måtte da prøves - og sikke et blødt hår man får - og så er det tilmeld billigt, økologisk og ikke mindst fri for gift og tilsætningstoffer - pure nature. Skal selvfølgelig også sige at prisniveauet passer glimrende til den vestjyske nærrighed...:-))

HOW TO:

Afhængig af hårets længde tages ca 1 tsk kokosolie, dette masseres ind i det tørre hår - ved langt hår samlet håret med en elastik eller lign. Tag en god nats søvn med kokosolien i håret ( giver dog et lidt fedtet pudebetræk ) - vask og skyl næste morgen...og du har et dejlig blødt og blankt hår.

søndag den 18. september 2011

Søndags-forkælelse


Mit meget store moderhjerte er lige ved at smelte - det søde ældstebarn - vækkede mig med min ynglings cafe latte på sengen til morgen...se det er da forkælelse. Bliver så glad og stolt og varm om hjertet, over sådan en barne-omsorg...:-)) Så kan dagen og den kommende uge bare komme an.

I eftermiddag skal vi til fødselsdag hos min skønne veninde - hvor både hun og hendes yngste skal fejres, da de har fødselsdag med en dags mellemrum...:-))

lørdag den 17. september 2011

God lørdag-morgen - og noget om nabo-skab



Vågnet op til en stille lørdag morgen - drengene pusler med lego og biler - og lidt morgen tegnefilm. Katten har indtaget ynglingspladsen - oveni min taske.

Moderen her forsøger at vågne med en god kop kaffe fra Nepresso Citiz & Milk - maskinen - mmm.

Har seriøst brug for en stærk kop kaffe - efter sent i aftes, at måtte tilkalde politiet til husspetakler hos naboen...det er ved at udvikle sig til en temmelig dårlig vane med besøg af ordens-magten hos bemeldte nabo....trist, skræmmende og uhyggeligt.

Neighbourgh hood watch i yderste konsekvens....

Efter sådan en aften sætter man endnu mere pris på sig egen lille stille familie. Beskytter-genet kører på max lige nu.

fredag den 16. september 2011

Juice-infusion og lidt om dadler.


Her ses et af mine elskede æbletræer - de er nu helt perfekte til friskpresset æblejuice...og så er det jo heldigt at jeg for et par år siden investerede i denne saftpresser.

Der er ikke meget der slår et glas juice fra haven - syrlig, rødlig, vitaminboostende juice coming up - og jeg trænger, i den grad....




Der er vist ingen der er i tvivl om at jeg holder meget af dadler...en lille hurtig snack - kunne være en dadel, udstenet med lidt mandelsmør og cacaonibs i...mmm god og nærmest syndig sød.

mandag den 12. september 2011

RAW bog-gave med "Glød og Glæde"...:-))


For nyligt startede min mand jo nyt arbejde på et reklamebureau,- den anden dag fik selvsamme bureau så besøg af en repræsentant for et trykkeri....og gæt en gang hvad han havde "i lommen"...denne skønne bog, som jeg længe har sukket efter.

1-2-3 var bogen ikke længere i repræsentantens lomme,- men i gemalens taske...og nu i min besiddelse. Der er så mange lækre opskrifter, der skal prøves...en har jeg dog prøvet - nemlig Yummi Youghurt lavet på avocado og banan.


Jeg har dog udvidet opskriften lidt,- og tilsætter også chia-frø, hørfrø og hakkede mandler...kan ikke vente med at eksperimentere med eks. sesam-falafelkugler og diverse Thai inspirerede salater...Det skal i nok komme til at høre mere om.

Hav en dejlig mandag.

lørdag den 10. september 2011

Pesto med broccoli-basilikum og salvie


Med stor inspiration fra denne skønne bloggers broccoli-pesto - har jeg nu lavet min egen justerede version. Den smager fantastisk til alt fra kød til grønt eller som "spread" under et stykke lufttørret skinke.

BROCCOLI-PESTO

1 buket broccoli (rå) - ca 165g

3/4 dl god olivenolie

2-3 spsk soya eller tamari

1 stor håndfuld frisk basilikum

En lille halv håndfuld frisk salvie - eller efter smag

50 gram cashewnødder

3-4 spsk citronsaft

ca 25 g parmesan eller efter smag.


Det hele blandes i en foodprocessor - brug s-bladet - kør til en ensartet masse og smag til.


ENJOY...:-))

torsdag den 8. september 2011

RAW - Choko/Lakridskonfekt


Inspireret af denne skønne bloggers Salmiakki kugler - er her kreeret de lækreste stykker "lakrids-konfekt", smager som den med choko, bare mere salmiak-agtigt...så er du til lakrids/choko kombinationen, så SKAL du prøve disse.


RAW Choko/Lakridskonfekt - ca 12 stk


125 g dadler

125 g mandler

1 spsk kokosolie

2 - 2 1/2  spsk lakridsrodspulver - eller RAW lakridspulver fra Johan Bulow

1 tsk vaniljepulver fra Urtekram

3 spsk rå kakao (eller anden god sukkerfri kakaopulver)

1 knsp salt - fremhæver smagen

Lakridsrodspulver til pynt



Alt køres i en foodprocessor - start med mandlerne. Kør til ensartet masse. Smag evt til ekstra-lakridspulver.

Massen placeres i en firkantet form ca 10 x 18 cm.

Drys eller sigt et fint lag lakridsrodspulver over massen - sæt på køl og skær ud til firkanter inden den serveres.

ENJOY - gerne med en kop YOGI Lakrids-the til...:-))

tirsdag den 6. september 2011

Så tages skeen i den anden hånd...


De sidste uger har været enormt hektiske, hvilket faktisk har spundet mig ind i en dårlig spiral...jeg har været så træt, at jeg har givet efter for sukkertrangen - hvilket bare gør mig endnu mere træt, og skruer endnu mere op for sukkertrangen...virkelig dårlig kombination.


Min krop skriger efterhånden efter at slippe sukkeret - så idag tages skeen i den anden hånd,- nu skal energien tilbage og sukkeret ud. Starter ud med en lille detox i form af disse skønne grønne smoothies, som dog kan "forsødes" med lidt bær og bananer.


Idag står den på selvforkælelse med smoothies, æg og laks...gå så væk med dig sukker...

Hvordan reagerer du, når tingene og tiden tager magten fra dig?? Troede faktisk jeg havde overvundet sukkerdjævlen, men presses man nok, dukker han åbenbart op igen - men kun til jeg selv tager magten...som nu.

søndag den 4. september 2011

Citater, tanker og Ajax


Først et skønt citat, jeg læste den anden dag:

"Der er en gave i enhver situation. Nogle gange er den bare pakket helvedes grimt ind"..

Tråden om Miris blog-løfte er hermed taget op - vend situationen til noget positivt...det gør jeg så...idag med følgende vendinger.

# Får desværre ingen tid til skønne hæklerier for tiden - men nyder billedet her i fulde drag.

# Vores hus hænger på os som en beton klods - en økonomisk spændetrøje - men så får vi lov til at blive lidt længere, og trods alt nyde venner og familie her i området.

# Idag er der fremvisning af huset - er egentlig temmelig slidt ned til sokkeholderne idag - men så får jeg lejlighed til at sætte Ajax-kvinden (mig selv) i aktion...og kan nyde det funklende hus bagefter.

Hav en forrygende mandag derude i blogland.

torsdag den 1. september 2011

En løbers bekendelser - vol.2


Løbeskoene fremstår nu mere brugte end nye....med jord og mudder,- og nok lidt sved fra de løbende fødder. Er nu gået fra at være eks-løber til at være aktiv løbende med 3 x 24 min på en uge. Er langsomt ved at vænne mig til løbets bevægelser, respiration og kropsfornemmelse...kan næsten mærke hvordan kroppens muskler igen bygges op. Glæder mig allerede til den næste tur - håber at kunne øge tiden hen over de næste uger.



Her et glimt fra haven på denne første efterårsdag....skal nydes med en fridag - og tusinde gøremål - og et par gode kopper kaffe.

torsdag den 25. august 2011

En løbers bekendelser - vol.1

Mere end 10 års løbe-pause er idag brudt - jeg er så stolt....af mig selv og mine løbende fødder.

Jeg har hele foråret gået og samlet motivation til at komme igang, efter mit vægttab på lidt over 20 kg det sidste års tid, måtte det jo være en smal sag at komme igang med at løbe. Mange aftaler blev lavet med mig selv...men blev ikke helt til noget, der var altid liiiige noget, der skulle ordnes. Men nu - nu tages endnu et trin mod et sundere liv - nu også med bevægelse.

Stik mod alle odds - og anbefalinger om langsom opstart - tog jeg så løbeskoene på her til morgen - og løb UDEN PAUSE i 24 min - og har det faktisk utrolig godt i både krop og sjæl...kroppen bliver nok temmelig øm imorgen,- selvom jeg har strukket godt ud.

Glæder mig allerede til mit nye løberliv.

Har du nogle gode/eller dårlige erfaringer - tips eller tricks - ifm løb???



tirsdag den 23. august 2011

Homemade Peach Melba med hampefrø


Dagens morgenmad - dejlig hjemmelavet peach melba med et drys af afskallede hampefrø.

Lavet af:
Græsk yougurt
1 blendet nektarin
Friske hindbær
Afskallede hampefrø

Enjoy...:-))

lørdag den 20. august 2011

Livsmod og gåsehud


Mangler du mod til at møde livet med alle dets uforudsigeligheder og udfordringer - eller kunne du bare have brug for et lille blidt puf for at komme videre??

Se denne skønne lille film - smuk og rørende - vedkommende, på det plan man nu ønsker at bruge den. Den rør mig utrolig dybt, får hver gang gåsehud over musikken og billedernes virkning.

Gå ud og mød verden - med mod og oprejst pande - og verden vil tage imod dig med åbne arme...:-))

onsdag den 17. august 2011

Spis din the - GOJIBÆR


Gojibær er det skønneste lille røde kinesiske bær sprængfyldt med antioxidanter. Sælges tørrede og kan bruges til stort set alt. Gojibær er en såkaldt superfood - så i anledningen af min nyvundne influenza og feber, drikkes der idag litervis af gojithe. En lille sidegevinst er, at man kan spise bærrene efterhånden som theen drikkes.

1 kop Superfood Gojibær The

1 håndfuld tørrede gojibær
overhældes med
ca 2 dl kogende vand

Lad theen trække 3-5 min - drik -spis og NYD...

fredag den 12. august 2011

Weekend mums


Fri-fredagen og weekenden er skudt igang med denne lækkerbidsken - RAW choko-mousse - se opskriften her.

God weekend derude.

tirsdag den 9. august 2011

Nye hverdage


Her i huset er vi igang med vores nye hverdage...kan allerede nu forudse turbulensen og en kaotisk logistik...men det er altså vores hverdag nu. Gemalen har fået arbejde langt væk, og den finansielle tilstand i landet gør det svært at sælge huset, så vi skal have nogle meget lange ender til at nå sammen - på kryds og tværs af geografi og arbejdstider.

Trækker vejret, forsøger at finde klarhed og overblik...håber vi finder en holdbar struktur inden længe.

Idag venter endnu en aftenvagt - skal vist lige have lidt stille tid med en kop the eller lignende inden det går løs.

mandag den 8. august 2011

Gluten - og sukkerfri inspiration.


Nyder en velfortjent fridag efter en lang weekendvagt.

Nyder den bla ved at surfe rundt på to af mine favoritsider for tiden - begge svenske RAW samt gluten- og sukkerfri inspirationssider.

Earthsprout

&

Green Kitchen stories

Enjoy...:-))

søndag den 31. juli 2011

Gave-regn

For et par dage siden rundede jeg de 40 år - havde en helt fantastisk dag...omgivet af dem jeg holder allermest af,  i haven med hvide duge under vores æbletræer - med boller og kager lavet af de kæreste veninder...:-)) Derefter skøn mad fra den lokale Thai restaurant.

Var så heldig at få denne skønhed af min mand og børn - den laver super velsmagende kaffe og varmt mælkeskum...mmm ren forkælelse.

onsdag den 27. juli 2011

Fødselsdags-rose

Idag er det min fødselsdag - min 40 års fødselsdag...en mærkelig men dejlig fornemmelse.

Da jeg var barn vågnede jeg altid op til en bakke fuld af gaver, en fødselsdags-tegning og havens smukkeste roser fra min mor. Ligenu kan jeg ane gaverne i stuen, se roserne stå i flor udenfor...må vente lidt med at få udløst spændingen, familien sover - jeg blev vækket af vores højt mjavende kat...må vist se om jeg kan sove lidt igen...ved at ungerne kommer og vækker mig lidt senere.

En dejlig dag med gæster venter forude...de næste dage skal jeg nok følge mere op på både ferie og fødselsdag her på bloggen.