tirsdag den 31. august 2010

WIP Granny stripes


Gik igang med dette skønne tæppe før sommerferien,- men har haft alt for mange jern i ilden til at komme rigtigt videre...men nu skal det være. Kulden eller i alle tilfælde de kølige aftener er over os - så det kunne jo være skønt, at sidde og hækle med dette lunende over benene...og lidt stearinlys tændt,- og en god kop varm kaffe til...ahh efterårs-hygge.




mandag den 30. august 2010

Poesi fra 1940


Dette smukke vers stammer fra en poesi-bog skrevet i 1940-1941...
¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Tænk over livet,
drøm det ej hen,
dage der svandt
kommer aldrig igen.

Delightly - mandagsnydelse

Bare fordi man har besluttet sig for, at forsøge at leve et lettere liv uden sukker,- er der stadig masser af lækkerier derude. Har netop testet disse skønne kugler af dadler, nødder mm fra Urtekram - de hedder KUR delight og fåes i 5 varianter - og de virkelige noget så delightly delicious...ren nydelse sammen med en god kop kaffe. Så altså et fantastisk alternativ, der både er sukker-, gluten- og mælkefrit. Kan varmt anbefale både hazel og black udegaven...Så mangler du lidt mandags-nydelse, må du i Kvickly efter disse.

torsdag den 26. august 2010

Stjerne-stunder


Sådan en fredag morgen hvor weekenden er lige om hjørnet - skal der ikke meget til før stjernestunder fødes...
# Vækkeuret ringer klokken MEGET tidligt,- men hvad gør det... når ældstebarenet ligger tryg og varm,-som en anden kugle og putter sig ind mod min mave.
# Madpakker skal smøres,- men hvad gør det...når man kan nyde dagens første kop gode kaffe imens.
# Dyngevis af praktiske opgaver venter forude,- men hvad gør det...når hele familien drager afsted på weekend til mit elskede vesterhav i eftermiddag...:-))
God weekend til alle jer derude - håber der også venter stjernestunder til jer.

onsdag den 25. august 2010

Nye bedste venner...giver lethed.


Jeg har fået mig nogle nye "bedste venner" - den ene holder mig i hånden, og på rette vej dagen igennem - og resten såsom græsk yoghurt, friske blåbær og mandler er bare ren nydelse. Ligesom masser af grønt, proteiner og fisk er blevet et skønt bekendtskab.

Min krop var blevet temmelig uvenner med de overflødige kilo, som efter graviditeter, stress mm, havde sat sig urimeligt godt fast. De løsner sig nu lige så stille - efter at have skilt mig af med tilsat sukker og kulhydrater som kartofler, pasta, ris og brød. Jeg oplever en ubeskrivelig lethed - ikke bare fordi kiloene forsvinder,- men har ikke mere en stor tung "sukker-hat" hængende på mig hele tiden...

Motivationen kom som lyn fra en klar himmel, nu var det bare nu - har forsøgt at tage tilløb til lignende processer gennem flere år uden held...men nu er jeg godt på vej. 5 kg lettere efter 3-4 uger - så er top-motiveret for de sidste 5-10 kg.

Lader mig lige nu inspirere af hende her - der laver skøn mad uden sukker og "hvide kulhydrater".

tirsdag den 24. august 2010

Afslapning

Idag er der dømt ren afslapning...når jeg ellers er færdig med vasketøj m.v. - har de sidste 4 dage arbejdet ialt 40 timer - tror det er usundt... Drømmer alt imens om dette skønne tæppe fra Rie Elise Larsen.

fredag den 20. august 2010

Ugle-mani


Må altså lige smide dette skønne ugle-billede, inden jeg drøner afsted på arbejde - så kan selv en lang og stram arbejdsweekend forude ikke knække det gode humør.
God fredag og god weekend til alle jer skønne blog-damer.

torsdag den 19. august 2010

Julestemning i august



Var lige inde og snuse lidt rundt på Rie Elise Larsens hjemmeside - og er allerede nu i julestemning med disse fine nye inspirationsbilleder...





søndag den 15. august 2010

Sindets ro...



"ET LYKKELIGT LIV BESTÅR I SINDETS RO" - Cicero

Rund hæklet pude færdigmonteret


Endelig fik jeg mig taget sammen til at sy bagstykket på denne pude - så nu er den kommet hen til sin nýe ejermand, hvor den vakte stor jubel...


Sensommer søndag



Luften føles allerede efterårsagtig...kan det virkelig passe - håber der kommer lidt mere sommer. Idag må der arbejdes lidt på mit Granny Stripes tæppe,- så jeg er klar til de kølige dage...

Drømmer også om en dejlig hæklet kurv til alt mit garn....



Kan næsten ikke vente til mit tæppe bliver lige så fint og færdigt som dette - så op med benene, kaffe på kanden, børn der leger med Lego og Brio,- og forhåbentlig mor/mig der er igang med hæklenålen,- denne lidt grå og kølige søndag i aúgust...

tirsdag den 10. august 2010

Garn-amok i Virginia


Kunne ikke modstå dette skønne sjal - så nu er der købt ind til Wilferts Virginia sjal - har dog valgt en mørk sand/brunlig nuance, da vi jo nærmer os vinteren...Mmm glæder mig både til at lave det,- men også til det er færdigt og kan varme om skulderen, mens der arbejdes på andre hæklerier...og min poncho...

mandag den 9. august 2010

Opnåelige hverdagsnydelser


Idag var det mindstemands første rigtige skoledag - en stor dag - med både stolte forældre og barn...dagen har budt på en masse logistik og kørsel - men en dag med mange gyldne øjeblikke.
¤¤¤¤
# Mindstemand der tager min hånd og kysser den, kigger på mig, og siger "du er sød mor" - så smelter det bløde moderhjerte.
¤¤¤¤
#Ældstebarnet, der nu stolt selv kan gå til og fra sin bedste legekammerat - "mor vi er bedste venner, vi skilles aldrig"...Igen glædes, varmes og smiler mit hjerte - ved tanken om tætte og gode venskaber, og oplevelsen af at ingen i verden kan komme imellem de to små drenge. Det er da en gave til hvert et barn - og moderen - ikke mindst fordi moderen til bedstevennen er min bedsteveninden...:-))
¤¤¤¤
#Af hverdagsnydelser idag var - den første kop varme kaffe, en lille times shopping med bedsteveninden, afslapning med ungerne på sofaen med hæklenål og granny stripes.
Hav en dejlig aften derude - håber også din dag har haft nydelser og gyldne øjeblikke.

lørdag den 7. august 2010

Planløs lørdag


Idag er dømt lørdag - efter nogle meget komprimerede og hektiske arbejdsdage - vel og mærke en lørdag,- uden andre planer end afslapning, gøren lige hvad man vil, bare være og nyde dagen og solen på den blå himmel.

onsdag den 4. august 2010

Godnat nu...


Ved godt at det er morgen....men var den heldige vinder af rådighedsvagten i nat (arbejder i en dialyseafd). Var gået stille i seng ved 23 -tiden efter en aftenvagt,- kl 02.05 ringede tlf så med besked om arbejde...Er netop kommet hjem efter en nat på intensiv - og nu vil jeg skynde mig i seng, inden jeg skal op og møde igen kl 16.00.

tirsdag den 3. august 2010

Tirsdags nydelser


Endnu et stykke "stentøj" er ved at være klar - har for første gang hæklet med pind 2 i rigtigt hæklegarn, det bliver så fint - næsten blondeagtigt. Sommerminder foreviges i dejlige hæklerier.




En lun kop kaffe i mit nye Kahler krus - mit nye slik i megamussel. Forsøger at skifte det rigtige slik ud med grønt...
Håber også du derude i blogland, har haft lidt hverdags-nydelser.

mandag den 2. august 2010

En helt almindelig mandag


Idag er den første rigtige hverdag efter sommerferien,- de sidste par uger har ungerne og manden haft fri,- mens jeg desværre måtte afsted igen. Idag skal vi alle afsted - manden på job, ungerne i SFO, og ja jeg selv i aftenvagt om lidt.
Formiddagen er gået med noget så hverdagsagtigt,- som at få fyldt de forskellige lagre op igen, ordne vasketøj - og så den almindelig oprydning efter to morgentrætte drenge.
Op mod ferien var det som om, hverdagen tog magten fra os, vi magtede den næsten ikke - kunne ikke vente med ferie og et tiltrængt break fra den dagligdagen fyldt med alverdens pligter og gøremål... Nu er den der igen - HVERDAGEN - men nu er skeen taget i den anden hånd,- nu er det mig, der har magten. Hverdagen skal fyldes med nydelser - de evindelige pligter kan jo ikke undgåes - hverdagen skal hver dag være en god dag...man skal jo også leve i hverdagen..