mandag den 28. september 2009

Regnvejrs-glæder


Det øs-regner, jeg er nødt til at handle ind til familien inden dagens aftenvagt, bilen kan/må ikke køre længere end til skrotpladsen - men hvad gør det,- når man har en skøn regnfrakke med små søde fugle....:-))

Tag springet...


Da jeg igår læste Frk Fryds indlæg om ideer, drømme og nye job-udfordringer,- kunne jeg se noget af min egen historie for et par år siden...

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1996,- jeg arbejdede knap 10 år på hjertemedicinsk afdeling på Skejby sygehus - og var egentlig glad for mit fag,- men følte altid jeg var på vej videre...Kunne ikke forestille mig, at jeg skulle være sygeplejerske for altid,- selvom jeg brændte enormt for fagligheden og mine patienter.

I sommeren 2005 flyttede vi fra Århus til Sønderborg,- jeg var næsten færdig med min barsel på yngstemand - Mathias næsten 5 år - og landede så på Sønderborg Sygehus i deres hjerteafdeling/modtageafsnit....så var det, jeg for alvor tabte gejsten for sygeplejen. Sønderborg Sygehus er et provins hospital,- og rent lægemæssigt/behandlingsmæssig et af Danmarks udkantsområder,- følte mig bombet tilbage til stenalderen. Var vant til at tingene skete her og nu,- ikke noget med at vente til man kunne overflytte patienten til Odense eller lignende - samtidig lavede man den ene effektivisering/nedskræing efter den anden,- til sidste blev det svært at forsvare sit eget fag. Gik ofte hjem med ondt i maven, over altid kun at skulle/kunne yde minimums sygepleje, vi halsede rundt,- gjorde det så godt vi kunne...men det var bare slet ikke godt nok, til min sygeplejefaglige samvittighed. Kunne det være sandt, at man skulle affinde sig med,- at det var fint, hvis bare patienterne var overlevet den vagt..NEJ.

I julen 20o6 fik jeg den største julegave man kan forestille sig, jeg fik muligheden for at købe en børnetøjsforretning i byen...Så i foråret 2007 sprang jeg ud som selvstændig erhvervsdrivende. Fantastisk spændende, udfordrende, sjovt og givende,- og der var ingen der døde af det, hvis man lod en opgave ligge til næste dag. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg afprøvede min drøm,- men er nu tilbage i sygeplejen med helt andre øjne og i en fantastisk afdeling. Butikslivet var ikke foreneligt med vores familieliv og to små drenge,- for ikke at glemme min mands job og hans forfatter-ambitioner. Var næsten endnu mere udtrættet efter knap 2 år med butik, end da jeg forlod sygeplejen.

I februar i år solgte jeg butikken videre,- det var en stor lettelse - alt det skønne ved butikken,- kunne ikke opveje at jeg nu igen havde tid til mine børn og familien. Jeg værdsætter idag min tid helt anderledes,- og jeg elsker mit fag. Jeg er heldigvis landet i en afdeling hvor der er TID til patienterne, det er i en dialyseafdeling, hvor nyresyge patienter kommer ca 3 gange ugentligt i 3-4 timer - kronisk syge mennesker som kommer helt ind under huden på en,- og hvor man virkelig har muligheden for at gøre en forskel....

Havde jeg nu ikke taget en pause fra mit fag,- tror jeg aldrig jeg havde opnået denne ro og afklarethed i forhold til min job....så kribler det for at prøve nye udfordringer, så spring ud i det,- og lad det briste eller bære. Havde man spurgt mig eks i julen 2007,- havde jeg aldrig troet jeg skulle vende tilbage til sygeplejen. Men nu nyder både jeg og min familie godt af et givende arbejdsliv.

fredag den 25. september 2009

Duften af Chanel



Læste for nylig en stor artikel om Coco Chanel,- og blev faktisk lidt grebet af hendes univers...Man har jo altid talt om Chanel no.5 som den ultimative,- og "forever lasting" parfume,- man kan vel nærmest kalde den et ikon. Ikke desto mindre havde jeg faktisk aldrig duftet til den,- eller nogle af de andre dufte fra huset Chanel.

Den nye Chanel no.5 eau premiere var netop ankommet i den lokale Matas nogle dage efter,- og greb lejligheden til at prøve den på....det skulle jeg aldrig have gjort, den gik fra at være en drøm om den store parfume til et musthave. Duftede præcis som min forestilling om den perfekte duft,- blød, rund, sødme af roser,- men frisk,- pålagt en god note af pudder...jeg var forelsket. Forelskelsen varede dog kort, da jeg forhørte mig om prisen - 710,- dkr.

Så er det bare jeg elsker Tax-free - her stod den og lokkede med en pris på 580,- dkr - så ups den måtte med hjem i flyveren fra Rom. Sammen med alle de mærkelige ting jeg fik købt på turen, det er kapitel for sig, så det må blive et andet indlæg, da det indeholder alt fra engangsservice til bodyshampoo og så min fine pinjekogle..

Så nu vil jeg om lidt, lade mig indhylle i duften af roser med et stænk af pudder,- og føle mig lidt rigere...

Vil så samtidig drømme lidt om en potentiel ikon-duft,- nemlig Daisy fra Marc Jacobs....


torsdag den 24. september 2009

I pinjetræets skygge


Jeg sidder her og kigger på min store hjembragte pinjekogle fra Rom - ca. 20cm høj - kan desværre ikke tage et billede af den idag,- så fandt et billede af et pinjetræ istedet. For mig er pinjetræerne og deres duft ensbetydende med den smukke storby - kan næsten mærke jeg er der. Kan næsten dufte byens varme, maden og duften af de store pinjetræer - og høre de velkendte lyde af bilernes susen, ambulancernes signifikante udrykning,- den underlige stilhed på de mange små hyggelige pladser rundt om i byen, cikadernes sang og den evige summen af mennesker. For os er Rom blevet byernes by,- en by der er så fuld af historie og kulturarv,- er også en by der rummer en del af vores historie - en by fuld af minder og drømme - byen vi altid vender tilbage til....Byen der blev hovedperson i min mands første roman Tornmark - udgivet marts 2009 - det er som om vores liv cirkler om den gamle mastodont,- og bare bliver ved...




Piazza del poppolo
Frokosttid i den jødiske ghetto.

tirsdag den 22. september 2009

Stemnings-billeder fra Rom















Netop hjemvendt fra tre skønne dage i Rom. Har efterhånden ikke tal på hvor mange gange vi har været i Rom, men kender Rom bedre end København... Er nu fyldt op med indtryk, der gerne må vare længe - får aldrig nok af lydende, duftene, stemningen af hjertet i Rom.














Faktisk var Rom stedet for min første rigtige udlandsrejse - interrail i 1991 - sammen med dengang min kæreste,- nu min mand.... Vi levede for ingen penge,- købte brød og pølse i den lokale alimentari (købmand),- og kogte pasta og tomatsauce på vores Trangia om aftenen,- og drak det mest fantastiske vand fra Roms vandhaner rundt omkring i byen. Levede vel nærmest af kærlighed og kildevand...:-))



Op gennem årene ændrede vores økonomi sig,- og gik fra telt til hotel,- og de seneste ture Bed and Breakfast....tættere og tættere på byen,- man bliver vel lidt magelig. Menuen gik fra Trangia til gode restauranter.....denne gang overskred vi alle vores grænser, og satte os på en af de fine fortovscafeer ved Pantheon,- og fik både vin og cafe - fantastisk...







Herover ses lidt stemning fra et af de store markeder med frugt, grønt, ost, pasta - ja alt hvad hjertet begærer,- dufte og farver - handelsstemning man umuligt kan gengive...





Her ser vi så den sande "Luigi" - var nødt til at tage dette billede til Mathias...


Roma by night ..... Mæt og glad efter tre fantastiske feriedage,- hvor vi bare kunne nyde, være og gøre lige hvad vi ville,- mens børnene hyggede sig hjemme med farmor, farfar og onkel Martin..

tirsdag den 15. september 2009

Kreative mirakler


Nu skal det være,- nu springer jeg ud i det med begge ben en blog...så må det briste eller bære. Efter af være blevet opslugt af blogland og alle de kreative mennesker og skønne ord, der flyder rundt i cyberspace,- kunne jeg jo ikke blive ved med at holde mig tilbage.

Hvad min blog kommer til at handle om, vil tage form henad vejen,- men det bliver primært om de små og store ting der fylder mit hjerte og min hverdag - mine mirakler...




Jeg var for et par år siden så heldig at møde RIE ELISE LARSEN, på hendes første formlandmesse i Herning - hun stor der med sine eventyrlige ting og bare dragede. Kan huske hvordan jeg spottede farverne og mønstrene mange meter fra hendes stand,- og nærmest følte jeg blev hevet derover af en usynlig snor....Trådte så ind i hendes mini-univers af de skønneste puder, tæpper, papirer, bånd...og fugle. Tror man kunne fornemme mit smil og min begejstring i hele hal M,- og inden jeg havde set mig om, havde jeg lagt en ordre (havde på det tidspunkt en lille børnetøjsforretning) - dette var Ries første ordre i messe-sammenhæng, og også en stor oplevelse for hende. Min begejstring og glæde smittede åbentbart så meget at hun forærede mig sin skønne bog JULEFRYD,- som også en min absolutte favorit ud af alle mine bøger om jul og interiør.


Nu hvor efteråret melder sin ankomst, fik jeg sådan lyst til at tage bogen frem igen,- og efter at have set de skønne fugle hos FRUENS SYSLERIER -men ak og ve....min ynglingsbog var forsvundet fra jordens overflade. Efter at have ledt i flere dage, er den dog dukket op igen - følte det nærmest, som var det en gammel ven der vendte hjem igen...