mandag den 26. april 2010

Store havedag


Idag og de kommende dage er det store havedag - min kære far kommer og ordner have for os... Jeg elsker at være i haven,- men har hverken tid eller evner ud i have-kunsten - det er min mand som plejer at ordne det grove i haven,- og min svigermor som pusler lidt om blomsterne... I år er min mand igang med hans afsluttende eksamen i master i retorik,- og min søde svigermor har ikke helt energien til havearbejde for tiden. Min far derimod er en ægte havemand, han passer og plejer sin have året rundt - og som om det ikke var nok, passer han adskillige haver rundt omkring i byen....Han kommer langvejs fra,- så bliver de næste 3 dage, hvor vi sammen skal få lidt styr på bedene, måske jeg kunne lære lidt...:-))

søndag den 25. april 2010

Mandags-drømme


Er mættet med dejlige indtryk fra weekendens tur til Vesterhavet...sidder nu og drømmer mig væk til de åbne vidder med hav, sol og energigivende blæst, der smyger sig om kinderne. Eller sidde helt stille i sommerhuset med åbne vinduer, og lyden af det brusende hav i ørerne,- og måske et lille hækle - eller strikketøj i hænderne. Det ville være en sand fryd.

fredag den 23. april 2010

Mit vesterhav



I weekenden går turen op til mit elskede vesterhav....Glæder mig til at mærke blæsten om mine kinder,- mærke suset,- og blive blæst igennem - ren medicin for krop og sjæl.

God weekend derude i blogland.

Weekend-læsning


6. Marts udkom min mands anden roman - den skal nu trykkes i 2. oplag - JUHUU...

Mangler du lidt læsestof til weekenden,- så læs mere om hans bøger her.

God weekend.

torsdag den 22. april 2010

Knapperiet og forårs-fugle



Er gået fuldstændig amok med at lave betrukne knapper - den store knap er til mit DIY jakke projekt, indfarvningen af jakken er gået helt perfekt, idag skal der monteres knapper...De små er perfekte til de fine hæklede armbånd a la Karen Klarbæk - og den mellem med det grå Hollys kløver er bare en prøve.


Mine skønne påskefugle fra Stine - er nu omdannet til en fornøjelig uro med forårsfugle...
Nyd foråret derude....:-))

onsdag den 21. april 2010

DIY - Projekt jakke


Hvad gør man når yndlings-jakken er nedslidt....når man har været hele byen og lidt til rundt,- uden at finde den rette...når ynglingsjakken nu bare har den perfekte form,- men er bleget, skjoldet og slidt???
Lige nu lyder vaskemaskinens summen, ynglingsjakken er ved at få sin forberende vask - før den skal gennemgå den første forvandling - den skal farves antique grey. De oprindelige store alm plastik-knapper skal skiftes ud med skønne liberty-knapper - men har svært ved at bestemme mig for hvilke...Ville helst have store dejlige knapper i Tana Lawn - Eloise lilla/grøn,- så skal idag forhøre mig hos Malika og Rosa om det er en mulighed.
Er meget spændt på det færdige resultat...

mandag den 19. april 2010

Plys-mentalitet

Jeg har det skønneste Plys-barn,- han har det lyseste, positive, gladeste og milde sind - dog med en stor portion stædighed.
Han har netop lært at cykle, så idag gik turen til børnehave på cykel i skønt solskinsvejr og fuglesang - her er det så en af hans plys-bemærkninger falder


"Mor synger fuglene ikke bare pænt"

5 år og livsnyder - er det ikke skønt.

Mød dagen med Plys-mentalitet og det hele bliver lidt nemmere,- for der er aldrig noget der er helt skidt,- eller også bliver det meget snart bedre.

torsdag den 15. april 2010

Mine første håndarbejder

Det er ikke mere end et par måneder siden,- at jeg lærte at hækle,- og genopdagede min strikkefærdigheder...og I LOVE IT...:-))

Det giver mig mine små tidslommer af ro og fordybelse - koncentreret i nuet om pinde og garn - og så giver det noget helt specielt, at kunne frembringe små vidundere med egne hænder. Er ind i mellem ved at eksplodere af lyst og ideer til,- hvad jeg gerne vil prøve - fantasien løber løbsk med garnfarver og skønne stoffer til knapper og lignede.

Har hæklet en del armbånd - men er særligt glad for mit orange med selvbetrukket knap herover - de er inspireret af hende her...Det petrolblå perlestrik, skulle gerne blive til en skøn poncho,- inspireret af hende her...som jeg jo heldigvis går i strikkeklub med.

God weekend - derude i blogland.

onsdag den 14. april 2010

Onsdagens tidslommer

Idag har jeg fri - solen skinner - det skal nydes i fulde drag...Som altid når man har en fridag, er der masser af praktiske gøremål der venter,- men det er ikke det, der fordrer opladningen af batterierne mest - så ind mellem tøjvask, støvsugerdans, indkøb mm,- har jeg planlagt mine helt egne tidslommer, der hvor energien fyldes på,- det stille nu,- hvor jeg bare gør noget for mig.

# En god cafe latte i min smukke koral elements kop - på bænken i solen.
# Øve mig i perlestrik.
# Lave et par stof-knapper.
# Færdiggøre den hækle keyhanger til niecen.
# Glæde mig til strikkeklub i aften med pigerne.


I eftermiddag skal jeg nyde mine unger, med mindstemand der netop har lært at cykle uden støttehjul, og ældsten der skal ud på de nye inliners...

Hav en dejlig solskinsdag derude - har du også dine egne små tidslommer???

tirsdag den 13. april 2010

A peaceful mind

Mindfullness
Thankfullness
blandet med et drys simple living
Giver en ny tilstand af peacefullness
Prøv det....bare engang imellem.

søndag den 11. april 2010

Spring-cleaning

Solens kraft indbyder til oprydning og forårsrengøring....

Rydder nu op i hus, hoved, krop og sjæl - kan ikke vente med at komme af med alt det affald...

lørdag den 10. april 2010

Lækker opbevaring


Solen gemmer sig godt bag skyerne,- men hvad gør det,- når man kan sidde og lade sig friste her af alle disse lækkerier, til opbevaring af alle de nyvundne materialer, der er nødvendige i håndarbejdets univers...:-))

fredag den 9. april 2010

Forårssolen danser


Når man vågner op til sådan er solbeskinnet forårsmorgen, kan der da ikke lyde andet en sang fra hjertet...således har jeg fået denne sang på hjernen
Det den dejligste morgen i hundrede år,- og jeg lever....
GNAGS

Farverige pinde


Smukke farverige og fristende strikkepinde - sikke en fest at strikke både med smukt garn og smukke pinde....

God weekend til dig derude i blogland...

tirsdag den 6. april 2010

Mærkelig mærkedag


Idag er en mærkedag,- en mærkelig mærkedag....
Idag er det 10 år siden at verden ændrede sig for altid.
Idag er det 10 år siden jeg blev mor for første gang.
Idag er det 10 år jeg fødte vores længe ventede lille Emma.
Idag er det 10 år siden at vores lille datter skulle se verdens lys for første gang - men lyset var allerede slukket - hun nåede det ikke - for livet for vores lille Emma var forbi, før det endnu var begyndt...
Idag er det 10 år siden....jeg kunne blive ved - dagen står stadig skarpt i neon, omend den har fundet en mere rolig plads i mit hjerte...jeg husker hver en detalje, hvert et sagt eller usagt ord - jeg mindes med grædende hjerte, hvor jeg nu må bære min lille datter.
Jeg husker hvordan jeg sad ved lægen,- det var ren rutine, så han ord forplantede sig ikke,- da han sagde "jeg kan ikke rigtig finde nogen hjertelyd" - mente naivt jeg bare kunne tage cyklen ud til Skejby sygehus, han fik mig dog overtalt til en taxa. Husker chaufførens intetsigende snak om cyklisternes og bussernes kørsel,- som jeg i choktilstand deltog i uden tanke på, hvad der skulle komme inden for den næste tid. Husker sygeplejerskens alvorlige ansigt, da hun hellere måtte have en læge forbi også.....husker hvordan tiden stod stille og mit skrig flænsede luften, da lægen efter endnu en scanning, måtte meddele " der er ingen hjerteaktivitet, jeres lille pige lever ikke mere...". Husker den 50 timers lange fødsel, hvor min krop og mit sind ikke ville give slip, og håbede til det sidste - husker den altædende smerte ud i hver en celle af min krop,- af savn og sorg. Husker en lang og svær tid - men mindes nu med et helet, men arret hjerte tabet af vores første barn, den lange drøm der brast.
Min lille Emma lyser nu som den klareste, funklende stjerne på himlen,- og bor trygt og varmt i mit hjerte...

mandag den 5. april 2010

Omsorgstanken

Så lakker påsken mod ende - her er lidt tanketråde fra de forgangne dage...

Omsorgstanken er en smuk mellemmenneskelig relation - uegennyttig og altruistisk kærlighed til mennesket generelt - det er en livsbetingelse, at kunne yde og modtage omsorgsgaven. Men hvad sker der, når omsorgstanken drænes - når omsorgen ikke bare flyder frit - når floden fra den uudtømmelige brønd langsomt tørre ud??? Hvem er det, der blidt bærer den evige omsorgsgiver hen over livet knudrede og trange veje?? Hvem er det, der fylder dennes kar af tyktflydende evigt strømmende omsorg,- så vi ikke både skal lede efter omsorgen og giveren??

Someone lift me up...