tirsdag den 26. januar 2010

Billed-leg

Er gået helt amok med at lege med billedsammensætninger - har forsøgt mig med at skrive tekst på også...det går rigtig fint med at kreere dem, men gemme - se det er åbenbart en by i Rusland...Har arbejdet inde i Picnik,- der siger at den gemmer, men det er ikke på min computer...???

Nå leger lidt videre, mens jeg nyder den fantastiske vintersol her i frosten.

mandag den 25. januar 2010

Døgnet tiltager...

Dagen er nu tiltaget med 1 time og 10 min - det er da også værd at tage med...

Alt imens vi venter på endnu flere lyse timer, prøver jeg at grave os ud af dette vinterhi - har en fridag i dag,- og skal nu igang med den store oprydning af kælderen...Utroligt som oprydning og udsmidning letter på det hele - en fantastisk fornemmelse af ikke at tynges af rod og skrammel.

søndag den 24. januar 2010

Endelig...

Har længe misundet de fantastiske billed-opsætninger hos alle jer bloggere derude,- nu er det lykkedes mig at finde et dejlig nemt program...

Dette er blot en prøve - mit nye legetøj hedder Photoscape.

lørdag den 23. januar 2010

Orange forår



Orange er glædens, styrkens, lykkefølelsens og livskraftens farve.
Får lyst til at fylde min stue med orange forårs-bebudere, som disse skønne blomster.

fredag den 22. januar 2010

Rydder op og rydder ud...

Mit stående Nytårs-fortsæt er at rydde op, sortere og rydde ud...Så det foregår i perioder året rundt.

Ligenu er turen kommet til den knap 8 åriges værelse - my good en omgang. Synes ikke det er så længe siden, jeg var igennem det hele derinde,- men åbenbart for længe. Han har en tendens til at blande ALTING sammen, så nu har jeg i ca 2 x 2 timer sorteret LEGO, Bionicles, Transformers, Gamojaer, Gormitier, Bakugan, spillekort, tusser, farvekridt, gamle tegninger, affald mm. Alt er nu minitiøst sorteret i hver deres tilhørende kasse, skuffe eller æske - denne fine robot-dåse er nu fyldt til randen med alle mulige kort.

Man er jo ved at være en stor dreng,- og vil så gerne tjene lidt lommepenge...En af pligterne har jeg foreslået, kunne være at forsøge at holde lidt orden på sit værelse. Problemet er at gejsten sjældent holder mange dage, så vi må se om det lykkes ham at spare lidt op...desværre ved ham jo, at der ofte falder lidt af hos farmor. Motiverende ideer til at hjælpe lidt til derhjemme modtages gerne - her er det HÅRDT selv at skulle bære tallerkenen ud efter aftensmaden,- måske det er nemmere med piger - men har jo altså to drenge.

God weekend til alle.

torsdag den 21. januar 2010

Mit drømmehjem

Faldt engang over dette skønne billede, hvor teksten handlede om ens drømmebolig.

Jeg havde engang nogle helt specifikke ønsker til mit hjem, vores hus eller lejlighed - det har jeg stadig bare på en helt anden måde.

Mit hjem skal være hyggeligt - størrelsen og formen tror jeg efterhånden er underordnet,- men det skal selvfølgelig fungere sådan rent praktisk. Mit hjem skal være et hjem, hvor man må være,- hvor der må leges, spildes, synges højt og meget andet. Mit hjem skal først og fremmet være familiens base, udstråle ro og kærlighed...ja først og fremmest være fyldt med kærlighed - så skidt med de ind i mellem visne blomster, nullermændene, og børnenes omsiggribende rod, for ikke at tale om de voksnes rod.

Hvordan ser din drømmebolig ud???

tirsdag den 19. januar 2010

Forårsfornemmelser



Drømmer om vintergækker og disse skønne orange lamper,- til at skabe lidt forår midt i al sneen...






Denne morgens små glæder...:-))


Inspireret af flere af mine ynglingsbloggere,- kommer her denne hverdags morgens små glæder.
#Dagens første kop kaffe,- mens madpakkerne smøres og resten af huset stadig sover.
#Morgenens første stille time,- hvor alting langsomt vågner op til en ny dag.
#Synet af den snedækkede have,- der fik endnu et godt lag sne i aftes.
#Udsigten til endnu en fridag.
#Hygge med mindstemand, der lige skulle nå at lave en krokodille-perleplade inden børnehave - nu er det endt med, at vi han holder fri,- og vi hygger resten af dagen.


Håber at I derude i blogland også har haft en dejlig morgen.

mandag den 18. januar 2010

Fridag og store bagedag



Tre dejlige velfortjente fridage venter forude. Mindstemand er næsten lige afleveret i børnehave,- derefter var jeg en tur i Brugsen og handle ind til dagens projekter. Inspireret af Boligliv januar-udgaven skal der til eftermiddagsmaden bages skønne havreboller...




Herefter skal dette skønne flerkornsfilone forberedes, et langtidshæve projekt - så skal stå natten over og først bages imorgen...mmm.



Til aften skal vi forsøge at lave disse meget fristende Parathas - indiske brød med ærtefyld - inspireret af en skøn blogger - se her hos Lullaby og la la.
Hav en dejlig dag derude i blogland.

onsdag den 13. januar 2010

Ynglings-kanden



Ynglings-kanden # Ynglings-julegaven # fra en af Ynglings-veninderne.




tirsdag den 12. januar 2010

Ugle med følelser...


Jeg har flere både fugle og ugler hængende rundt omkring i stuerne,- men denne er noget helt særligt. Lavet specielt til mig,- af en meget særlig og kær veninde...Dens let sørgmodige og livskloge øjne,- kanterne jeg ved der er klippet med følelse - varmer helt ind i hjertet på selv den koldeste dag...En gave og et venskab,- der er uvurderligt...:-))

søndag den 10. januar 2010

Kontrasternes weekend


Tror denne skønne ugle grubler lidt med over weekendens begivenheder...
Startede ud fredag med en dejlig fridag og cafetur med min skønne veninde,- alt for længe siden vi havde haft tid til en ordentlig snak...Om aftenen hyggede hele familien med Disney-sjov og
X-Factor,- hvorefter børnene blev puttet i ro og mag.
Ved et-tiden natten til lørdag, vågner jeg ved en mærkværdig lyd fra lillemandens værelse,- en underlig sælhunds-agtig hosten, gøen...Halvvejs i søvne hiver jeg ham ud af sengen,- kan huske lyden fra andre børn...falsk strubehoste...han hoster og hiver besværet efter vejret. Får råbt til manden, at vi skal have ham ud i kulden NU...han bliver dog mere og mere bleg og slap - og hiver voldsomt efter vejret. Får endelig kontakt til vagtlægen, der siger,-at vi er nødt til at ringe 112 - Falck er der lynhurtigt,- og efter 5-10 min sidder jeg med den lille tapre fyr i ambulancen....mens farmand må blive hos storebror. På børneafdelingen mødes vi af søde og kompetente sygeplejersker....han får straks noget mere ilt og deréfter en maske med adrenalin, og binyrebarkhormon mixtur - som hurtigt skaber luft hos den lille mand igen...Pyh en forskrækkelse,- efter et par timer sover han dog sødt i den høje børnehospitalsseng, mens jeg våger over ham som en høg. Han hvæser lidt et par gange i løbet af natten, men det udvikler sig ikke - og vi kommer hjem med en åben indlæggelse i hånden næste formiddag. Han er heldigvis en meget rolig og tapper dreng, så ingen panik eller gråd, trods det,- der var nok at panikke og græde over - hans kommentar var blot - "Godt du var ved mig mor,- jeg var vist lidt syg". Samtidig synes han det var lidt sejt at have kørt med ambulance - og at han fik en is efter medicinen...
Søndag kørte storebror og jeg så afsted til barnedåb, hvor vi havde en dejlig dag - og fik fejret det lille vidunder af en prinsesse...
Det var så den weekend - pyh...

fredag den 8. januar 2010

Portræt af et legebarn



Har lige "muget ud" på mindstemandens værelse,- og det slår mig hvor forskellige mine børn er... Mathias må sige at være barnet af igår,- kender I barnet der

#kan se legemuligheder og en leg i alt - har eks en stor samling pinde, som jeg for guds skyld ikke må smide ud.

#der ville være lige så lykkelig i stenalderen, bare der var en pind og en sten at lege med...

#lever i sin egen lille verden,- ikke tager notits af hvad der er hot eller not, bare leger sine egne lege...

#der tegner og klipper og klistrer på alt, i alt og med alt - har nu arkiveret flere dusin klippe-klistre-figurer og et hav af tegninger....og smidt en del underlige udklip ud,- man kan jo ikke gemme alt..

#der har fået et ton lego til jul,- og nu har bygget sin egen fantasiby ved at blande det hele....


Det bliver ofte et frygteligt rod,- men jeg elsker hans måde at lege på - total fri og harmonisk i hans egen lille barneverden. Håber den kan bevares trods det at vi nærmer os skolestart med hastige skridt.


På billedet herover har han og storebror været igang med bordkort til juleaften, storebror har skrevet navnene og Mathias illustrerer.

torsdag den 7. januar 2010

Barnedåb


På søndag skal jeg til barnedåb,- en helt særlig en af slagsen...En barnedåb er selvfølgelig altid særlig,- fejringen af det lille barns komme til verden - en fantastisk og glædelig begivenhed.
Men vejen frem mod,- og kampen der skulle kæmpes af forældrene - før denne lille prinsesse så dagens lys, har været uendelig og trang. Det bliver derfor en helt særlig festdag, festen hvor vi byder lille Nanna rigtig velkommen til verden, en fest der skal rumme både nyt liv og tabt liv,- en fest der slutter ringen efter mange års kamp for at vokse som familie....Det bliver en glædens dag, med smil, sang, latter høje hurraer og dybe lykønskninger - men nok også en mindeståre for lille Jakob.... Fejringen af livet med både glæder og sorger.

onsdag den 6. januar 2010

Godmorgen sol...


Hyacinterne blomstrer i mit vindue....snart flytter bundter af tulipaner ind.

Om lidt skal jeg på det årlige januar-udsalg...ungerne mangler bukser big-time - derefter venter en aftenvagt. Hvad mon du skal lave idag??

Hav en dejlig dag derude allesammen...:-))

TAK


Kan idag ikke sige andet end TAK...
# TAK fordi jeg nåede sikkert hjem gennem snemasserne igår. Tak til den søde pedel der fik gravet min bil fri - og dernæst ægteparret med en stor firehjulstrækker, der trak mig fri...så jeg kunne komme hjem igen (Hobro-Sønderborg).
# TAK til min søde og betænksomme kollega, der gav mig en ekstra fridag idag ovenpå alle strabadserne, med sygebesøg, bekymringer og mange timer på landevejen...
# TAK til dagen idag, hvor det er 21 år siden jeg mødte min kære ægtemand...tænk engang det er jo næsten en hel menneskealder.
# TAK til mine søde børn for knus og kram denne morgen - herover ses mindstemand med en dejlig småkage ved juletræsfældningen denne Jul.
Så ja bare TAK...:-))

lørdag den 2. januar 2010

Bi-sole over Hvidesande

Her ses et meget smukt og sjældent fantastisk fænomen - bi-sole - en slags sol-regnbue, der opstår ved høj fugtighed og hård frost. Det er faktisk et arktisk fænomen, hvilket jo er ret komisk i disse klimatider med snak om global opvarmning...men smukt er det.

Vesterhavs-lys

Var så heldig at være ved mit elskede Vesterhav på årets første dag - luften var iskold,- men blød og dejlig rensende for krop og sjæl. Vinden var blid og smygende om kinderne, kan næsten mærke den endnu - tænk jer en 1. januar badet i vesterhavets smukke frostklare lys - en nytårsgave der kan vare lidt.

Ungerne nyder det også,- leger klithunde...

fredag den 1. januar 2010

Life is...


"Life is like a box of chocolate"
Har bestemt mig for, at åbne hver dag i det nye år som det fineste, rene dejlige chokolade - de bitre stykker kommer helt af sig selv...