tirsdag den 6. marts 2012

Er intet nyt - godt nyt??


Det må siges, der er meget stille på bloggen her i disse tider.

Efter endt flytning, har vi haft nogle umanerlige hårde uger med ældstesønnen og hans sygdom. Efter blot fire dage i vores nye hus,blev vi indlagt igen m.h.p. yderligere udredning og justering af medicinen....fra da af var det som om tingenes tilstand eksploderede. Hans symptomer forværredes i en grad vi slet ikke havde set før,- og medicinen havde enten ingen effekt eller forstærkede symptomerne. Medicinen er nu trappet lidt ned igen, og der er mere ro på, men stadigt daglige omend mindre anfald.

Venter aktuelt på svar fra en lægekonference, som gerne skulle bringe os videre - næste skridt bliver dog højest sandsynligt et tilbud fra børne-neurokirurgerne om en eller anden kirurgisk behandling, af en eller flere af de største hæmangioner (karnøgler i hjernen), i alle tilfælde den der har blødt, og indledt hele dette kaotiske sygdomsbillede.

Ældstebarnet selv som fylder 10 år i næste uge, er både vred, ked af det og frustreret - hvorfor skulle jeg også få dette her?? Ja hvorfor?? I kraft af indlæggelsen har alt været sat på stand by - han føler sig enormt snydt og skuffet over ikke at kunne deltage som før. Gik i weekenden glip af bedstevennens fødselsdag, dette fremkaldte et større sammenbrud - både over fødselsdagen, men også en slags sorg over ikke at være en "normal" 10 årig. Sidder selv med den samme sorg, over at se på vores ellers friske og aktive dreng, der pludselig er sat ud af spillet, og ikke bare lever det barneliv han burde.

Vi håber og beder til en snarlig løsning - og bedring - alle i familien er mere end tyndslidte efter de sidste måneder...også lillebror på syv, der bare vil gøre sin Emil rask igen. Men her står vi midt i orkanens øje, og forsøger blot at holde fast i hinanden og os selv,- men bæres dog blidt igennem de største bølger af kærligheden...til hinanden og fra menneskene omkring os, der vil gøre os alt godt i verden. Så selv om TAK er et mærkeligt ord i denne sammenhæng, så alligevel - for aldrig før har jeg følt mig så tæt på og elsket af alle omkring os. TAK.