søndag den 26. september 2010

Det gode møde

Er stadig i fuld sving med mit modul på diplomuddannelsen for sygeplejersker.

Idag skal jeg lave et interview med en patient,- omkring mødet/samspillet/samarbejdet mellem sygeplejerske og patient....et lidt "farligt" emne,- som i det daglige giver anledning til mange tanker/snakke/problemer - men som vi (sygeplejersker), ikke sådan plejer at høre patientens mening om....Jeg arbejder med kronisk nyresyge dialyse-afhængige patienter, dvs at de møder til behandling 3-5 gange om ugen i 3-5 timer ad gangen. Alt andet lige må den optimale dialyse, også være afhængig af det samspil der er mellem sygeplejerske og patient - så fokus ligger i patientoplevelsen, som han/hun trods alt skal leve med dag ud og dag ind, år ud og år ind - da deres liv og livskvalitet afhænger af dialysen. Ser dette som en evt øjenåbner, ud over al den teori som jo kan sige en masse generelt om mødet mellem mennesker - håber jeg på denne måde, at kunne få noget viden om alt det usagte - men meget VIGTIGE...

mandag den 20. september 2010

Kampen for det sunde liv

Nu skulle det være - jeg har længe haft lyst til at prøve at lave mine egne sunde "slik-kugler". Var overbevist om at det måtte være et job for blenderen....men nej,- så mini-hakkeren da...heller ikke - til sidst lykkedes det med møje og besvær med stav-blenderen...heldigvis blev de superlækre. Nu ønsker jeg mig seriøst en foodprocessor.

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

Camillas figen-kugler

200 g tørrede figner - her fjernes top og bund
100 g tørrede abrikoser
100 g tørrede dadler
150 g hakkede mandler
ca 1/2 dl stærk nescafe
1 tsk mandelessens
Rulles i kokosmel

Blend og rul - og NYD uden dårlig samvittighed disse skønne, sunde og sukkerfri kugler.

Enjoy...:-))

mandag den 13. september 2010

Wrist worms


Efter at have læst dette skønne indlæg - drømmer jeg nu om at knække koden på disse skønne semi-handsker, håndledsvarmere eller hvad de nu kaldes...Se her og drøm med på lækkerier til efterårskulden.

lørdag den 11. september 2010

Zen inflation


Hvis man ser sig omkring, skulle man tro, at utroligt mange har fundet ro med sig selv og omverdenen....Ordet Zen bruges i alle mulige og umulige sammenhænge - nok også af mig selv...så hvad er Zen egentlig??
¤¤¤¤¤¤
Ifølge Wikepedia er Zen bla stræben efter ro - tomhed i sindet - den totale oplevelse af nuet. Zen opnåes via meditation, som dog ikke betyder andet en fokuseren på åndedrættet,- og derigennem opnåelsen af Zen - meditationen kan foregå i bussen, i havestolen, i et øjebliks fuldstændig mental ro,- og selvfølgelig også i traditionel skrædderstilling.
¤¤¤¤¤¤
Hvorfor nu al den snak om Zen??? For mig fordi det giver en udefinerbar ro i sjælen...Zen finder jeg alle mulige og umulige steder.
Skal jeg se tilbage på dagen idag, har der ikke været meget Zen - prøver alligevel
- den tidlige morgen, hvor regnen trommer ubønligt mod taget - egentlig ret støjende, men dråbernes trommen formidler alligevel en ro til mit sind.
- 5 minutters hvil på havebænken med efterårssolen mod mit ansigt.
- koncentreret LEGO-bygning med mindstemand....det er ren Zen - processen med at finde den rette klods,- og derefter videre til næste stadie. Selvfølgelig også momentet af lykke i den
5-åriges ansigt, ved synet af det færdige resultat.

fredag den 10. september 2010

Studenter-liv

Dette er mit bord lige nu - nyder mine 6 uger som diplom-studerende. Idag har jeg studiedag hjemme, og skal forsøge at udarbejde en lille opgave med to medstuderende, der sidder i hhv Århus og Hjørring - og så mig i Sønderborg....spændende eksperiment.
Vi arbejder med sygeplejerske-patient relationen og hvad der nu ligger af uanede muligheder/begrænsninger deri...:-))

tirsdag den 7. september 2010

Luften fortættes

Er lige nu på et skønt kursus, hvor der de sidste dage er diskuteret værdier, værdigrundlag, definitioner, menneskesyn - så luften til sidst var tyk af kloge og eftertænksomme ord. Her er et citat - dog omformuleret fra sygeplejerske sprog til menneske-sprog...

¤¤¤¤¤¤¤
Jo, mere du tager styringen i dit liv, des mindre får livet lov at tage styringen...
¤¤¤¤¤¤¤

Lige ord efter min smag....

lørdag den 4. september 2010

Reunion


Idag går turen op gennem landet Sønderborg-Ålborg,- skal til gymnasie-reunion - 20 års jubilæum...Det er en halv underlig fornemmelse, glæder mig til at se dem alle igen - men har det også ret underligt, da vi jo slet ikke kender hinanden mere...
Selvom dagen bare går med kørsel, bliver det alligevel hyggeligt - kan tømme hovedet for tanker og bare køre - og så lige med P1 på radioen. Så får alligevel, midt i en lidt hektisk lørdag mit eget lille åndehul.
God weekend derude.

fredag den 3. september 2010

Skærm-billede


De næste 6 uger bliver der vist ikke meget tid til nørkleri - skal afsted på 6 ugers intensivt kursus - hvad gør man så??? Man sætter da skønne hæklerier som baggrundsbillede på sin pc, som alligevel skal bruges til den store opgave-skrivning...Bliver så glad af dette billede.

torsdag den 2. september 2010

Sunde RAW tilbud


Hvis du også forsøger at bevæge dig i det sukkerfri sundere univers, men gerne vil have lidt sødt alligevel - er der skønne tilbud at hente hos HELSEMARIE.DK - se tilbuddet her.
God weekend og god fornøjelse.

onsdag den 1. september 2010

Morgen-mums


Dagen idag startede meget tidligt - mere præcist 05.15 - nåede dog min ynglings-morgenmad inden arbejdet kaldte kl 07.00.

¤¤¤¤¤

Græsk yougurt 2%, friske hindbær og blåbær - ren sundhed, ren guf.