onsdag den 30. marts 2011

Going bananas i green smoothies


Eksperimentere i det rå køkken denne uge - forsøger at snige det grønne ind i mine smoothies - dette blev et yderst vellykket resultat, inspireret af denne skønne blogger.


Banana-blueberrie-green smoothie - til 1 person


2 håndfulde friske spinat blade

2 buketter broccoli

1 håndfuld babyspirer

10 cm agurk

1 banan

1 håndfuld blåbær

1 spsk hørfrøolie

1 lille håndfuld solsikkekerner

Koldt vand så det dækker ca halvt


Blend til passende konsistens - pynt med et fint sugerør - og NYD.

tirsdag den 29. marts 2011

Forandring fryder??




Har lige nu snuden dybt begravet i alverdens litteratur om forandring og motivation til samme i.f.m. min diplomuddannelse. Her er fokus motivation og forandring af livsstil for den kronisk nyresyge patient, med sygdommen følger et væld af restriktioner - en hverdag der sammen med invaliderende symptomer som træthed, appetitløshed og kvalme kan være svær at navigere i.


Men man behøver jo ikke kigge længere væk end sig selv, for at forstå hvor svært det er at bryde gamle vaner og mønstre...hvor lang en vej der er, for blot at nå til forberedelses-stadiet i forandringhjulet herover,- og derfra til handlings- og vedligeholdelses-stadiet, det kan være en årelang proces, problemet er at disse patienter ikke har flere år til dette arbejde - der skæres konstant leveår af deres levetid,- men selv med den viden kan det være et uoverskueligt bjerg at bestige.


Ser jeg på mig selv, var jeg i overvejelses-stadiet i flere år, forberedelses-stadiet og handlingsstadiet smeltede nærmest sammen - er nu i vedligeholdelsesstadiet, men kan da sagtens få tilbagefald, når "sukker-djævlen" banker på...heldigvis er jeg straks tilbage i vedligeholdelsen, da "tømmermændene" efter "sukker-festen" prompte minder mig om, hvorfor det viste sig at være langt nemmere end forventet at skære sukkeret væk. Da beslutningen først var taget, og rejsen mod en sundere livsstil startede, oplevede jeg et ekstremt velvære og energiløft - og det er det, der har ført mig resten af vejen. Men kæmper man, som de ovennævnte patienter, både med sygdomssymptomer og restriktioner som ikke umiddelbart føles som en gevinst, så er det svært at få forandringshjulet til at rulle.


Går du rundt og tumler med forandrings-tanker/ønsker - hvor er du henne i forandringshjulet??

søndag den 27. marts 2011

Forårs-ferie


Ser frem til en dejlig uge...fyldt med en smule diplomuddannelse,- men ellers står den på FERIE. Der er ingen faste planer, pånær en detox transformation af kælderen, lidt eksperimenter i køkkenet og dejlige stille eftermiddagstimer med ungerne. Mit hjerte fyldes med varme og mildhed med tanken på en uge i SLOW... eller som en kær blogger også kalder det "langsommelighed".


Hav en dejlig mandag derude.

onsdag den 23. marts 2011

Kold, rå ærtesuppe og melon-is


Denne blog har vist nærmest udviklet sig til et madprogram,- men det er altså bare det noget af det, der optager mig meget for tiden - kan ikke lade være med at dele mine nye spændende madoplevelser.


I går stod frokosten på røget hellefisk og denne skønne og simple RAW ærtesuppe.

1-2 personer
1 avocado
2 dl optøede ærter
1 lille løg
1 1/2 dl vand
Lidt salt
En håndfuld bønnespirer

Avocado, løg, ærter (gem 1/2 dl til pynt), vand og salt blendes til en blød, cremet lidt fed suppe. I bunden af tallerkenen ligges bønnespirer, hæld suppen over, pynt med ærter og lidt hakket løg - ENJOY...Superlækker og meget mættende, havde faktisk ikke behøvet fisken ved siden af.
Inspiration er hentet her.





Idag har jeg mest lyst til noget let,- så en del af formiddags menuen byder på denne luftige melon, citron, banan is.
Pr. person
1 frossen banan i skiver
1/4 frossen honningmelon i tern
saft af 1/4 citron
Vaniliekorn efter behag
Blend til en dejlig blød, cremet og luftig is.
Inspiration er hentet her.

Breakfast on budget

Hvad gør man, når man vågner til et gabende tomt køleskab....der var kun lige ungernes madpakker... Hvad gør man når de sørgelige rester, er sprængfyldt med sukker eller lignende, og brød faktisk ikke indgår i dagens menu??

Så må der tænkes alternativt...det blev til to store kopper kaffe, en håndfuld mandler, og et halvt stykke rugbrød med RAWtella... Så kan man da lige klare sig, til der er handlet ind.







Solskins-kram


Solen skinner blidt og lunt ind gennem mine vinduer - mærker hvordan længslen efter lys og varme starter sin forløsning, nu hvor solen øser gavmildt ud af sine varme kram...vil med dette sommerbillede,- blot ønske dig derude en dejlig forårs solskinsdag.

mandag den 21. marts 2011

Lækkersulten?? RAW??


Er du også lækkersulten?? Vil du gerne spare på sukkeret?? Tør du prøve noget nyt?? Prøv denne skønne RAWtella. Inspiration og billede er fra den kære Caroline Fibæk.

søndag den 20. marts 2011

God søndag


Vil blot ønske alle en god søndag med dette billede af RAW jordbær-sorbet....idag venter endnu en arbejdsdag,- men imorgen er der dømt fridag, og alle ingridienser til min test-is fra Caroline Fibæk er nu i hus. Så imorgen skal der leges - og er spændt på resultatet af "BUBBLE GUM SWIRL", som isen foreløbig hedder.

lørdag den 19. marts 2011

Søde, bløde dadler



Min søde kollega har netop forsynet mig med alskens lækkerier, hvide og sorte morbær, usaltede cashewnødder - og en hel kasse med de lækreste søde og bløde konfektagtige dadler...mmm kan vist nå at nyde et par stykker inden arbejdet kalder igen - idag fra 11.30-19.00 med efterfølgende rådighedsvagt.


God weekend til jer alle derude - den er forhåbentlig fuld af tid og nydelser.

torsdag den 17. marts 2011

Godmorgen hovedpine...


Godmorgen hovedpine, godmorgen ondt over alt, godmorgen FRIDAG - det bliver vist til godmorgen rekreations-dag...så jeg kan være klar til kamp imorgen, der byder på weekend-vagt t.o.m søndag aften. Ser frem til friskhed og dejlige overbærende kolleger, hvis friskheden ikke melder sig....:-))

onsdag den 16. marts 2011

RAW cheesecake


I aften er der strikkeklub - lige nu forberedes denne lækkerbidsken i køkkenet....

mandag den 14. marts 2011

Is-test - "Bubble gum swirl"

Jeg føler mig meget heldig - har fået lov at være en del af Caroline Fibæks test-køkken til hendes nye kommende bog om RAW is....jeg skal lege med banan, jordbær, mango og andre hemmelige ingridienser. Isen hedder "Bubble gum swirl" - lyder meget børnevenligt og lækker fristende og forfriskende - og helt igennem sundt....:-))

lørdag den 12. marts 2011

Fødselsdags-forberedelser


Nej jeg er ikke gået i hi....har bare drøn travlt med at gøre klar til ældstebarnets 9 års fødselsdags-fest i morgen. Ved ikke hvorfor man altid skal klare det hele i sidste øjeblik??? Så dagen idag har stået på stor-indkøb, gave-indkøb, rengøring, oprydning og så lige lidt madlavning - og bagning... Det er cirka sådan programmet helt vanligt lyder før disse fødselsdags-fester - men det er det hele værd, han glæder sig, så det efterhånden er ubærligt. Vi glæder os meget til gave-udpakningen - ved han bliver himmelfalden af lykke over gaven, over alle gaver - LEGO Harry Potter Hogwarts slot. Han har allerede proklameret, at han begynder at græde af glæde, hvis han virkelig får det...:-))

lørdag den 5. marts 2011

Lykken er...


At sove til kl 08.00.

Langsom morgenmad med familien samlet omkring bordet.

Lørdags-solskin.

Et par timer i selskab med gode venner.

At se ældstebarnet nyde bedstevennens fødselsdag - som var det hans egen...:-))

torsdag den 3. marts 2011

Status på - Indkøb til weekend-fristelser


Det er fredag, det er næsten weekend...og jeg har fri - juhuu. Ungerne glæder sig til en dejlig weekend forude med hygge, MGP 2011 og fødselsdag hos bedstevennen.

Er nu ved at forberede indkøbslisten til weekendens fristelser. Da det er fastelavn, skal der jo næsten bages fastelavnsboller, det bliver den lette version i form af vandbakkelser med fyld. For at have et sundere alternativ - skal der også bages kanel-kagebrød fra Thorbjørg Haffsteinsdottir...mums.

De fyldte vandbakkelser med hhv flødeskum, blåbær og hakket mørk chokolade og børneversionen med flødeskum og nutella bragte stor lykke fredag eftermiddag i selskab med farmor og farfar. Kanelbrødet skal bages i eftermiddag.



Når det er weekend, må der også godt være lidt lækkert til morgenmaden - har planer om at prøve disse "banan-bomber" på søndag - og desserten kunne være den syndige men sunde jordbær-is.
Den skønne jordbær-is, nærmest softice - gik rent ind hos både store og små til gårsdagens MGP. Banan-bomberne lykkedes også i fin stil - søndagen startede stille med disse, kaffe, skårne bær, rundstykker og avis. Så kast dig ud i det - alle opskrifter kan anbefales på det varmeste.
Har du andre gode ideer til en lækker weekend?? Enjoy til alle jer derude. Hav en dejlig søndag.

I skovens dybe stille ro



Kan du høre stilheden, skovens umærkelige stilhed - kun naturens egne lyde lyder fra tid til anden. Sarte, spinkle, sprøde grene - vejrer i vinden - stærke og dog så skrøbelige. Ønsker mig lidt af skovens stilhed og styrken til at finde min helt egen ro.

onsdag den 2. marts 2011

Forår med jordbær på...


Forår, fridag og nydelse af Caroline Fibæks chokomousse med masser af friske jordbær på - det er da selvforkælelse...:-))



RAW chokomousse til 1-2 personer

1 moden avocado
5 store bløde dadler
1 banan
2 spsk RAW kakao
Evt lidt agavesirup
ca 1/2 dl vand

Det hele blendes til en fløjlsblød masse - juster konsistensen med vand. Lad den gerne stå på køl en times tid eller mere. Server med masser af frisk frugt og bær - falder tungere end man skulle tro - jeg lover fuld tilfredshed på sødme og lækkeri barometeret. Opskriften er til en person - men den rækker fint til to.

Opskrift og billede er lånt her.