fredag den 27. januar 2012

Stort Mirakel


Miraklernes tid er heldigvis ikke forbi,- vi er nu hjemme igen med vores Emil...og skal bare finde fodfæste igen efter de sidste mange kaotisk hæslige uger. Læs med her,- endnu en beskrivelse fra min mands gyldne pen.

5 kommentarer:

  1. Hej Camilla. Det gør mig utrolig ondt at læse alt det forfærdelige i og jeres søn har været igennem de sidste par uger. Der er ingen ord der kan trøste i sådan en situation, så jeg vil bare skrive at jeg føler med jer og tænker på jer og håber det allerbedste for jeres søn.

    Når børn bliver syge synes det bare at der ikke er nogen som helst mening med det hele eller retfærdighed til her i livet, men det lyder som om han er en sej lille gut og at i er en sej og stærk familie, som er gode til at støtte hinanden når det hele er svært.

    De bedste tanker og karma til jer herfra

    SvarSlet
  2. Jeg vil bestemt læse, hvad din mand skriver.
    Men kan af dine sparsomme ord, dog forstå, at alt er gået rigtig godt. Hurra !

    SvarSlet
  3. Kære Camilla!
    Hvor er jeg glad på jeres vegne. Din mand skriver meget rammende og rørende.
    Knus.

    SvarSlet
  4. Kære Camilla. Sikke nogle voldsomme dage og følelser I går igennem. Jeg håber alt, alt det bedste for jeres Emil og jer. Kram Hulemor

    SvarSlet
  5. Iben - Tak for de søde og tænksomme ord. Du har ret, alt bliver meningsløst - det eneste man ønsker er normalitet, at kunne fjerne at sygdom og dårligdom, og bare lade ham få sin barndom tilbage...

    Miri - Vi er i alle tilfælde hjemme og undslap kirurgisk behandling. Vi skal nu finde ud af, hvordan vi lige tackler denne sygdom, med alt hvad der nu følger af medicinering, kontroller og restriktioner.

    MArgith - Tak - vi er også lettede,- men på samme tid bange og sørgmodige - intet bliver som før.

    Hulemor - Det har været og er en rutchetur i verdens største følelsesmæssige rutchebane. Håber snart på smult vande igen.

    SvarSlet