fredag den 20. januar 2012

Ventetid...


Huset ånder stadig stille - alle mine drenge sover endnu.....kun jeg sidder vågen alt for tidligt, vækket af søvnløshedens klamme hånd.

Vores hjerter og sind er stadig i alarmberedskab,- vi må tage en dag ad gangen, en undersøgelse af gangen, og forsøge at forholde til den. Vi er hjemme på orlov, på mandag står det store slag endelig.

På mandag skal vores lille store dreng have lavet en MR-scanning i fuld narkose, herefter skal over 100 billeder af hele hans nerve-og karsystem ses igennem af diverse røngten overlæger, hvorefter børne-neurokirurgerne skal sammenholde diverse undersøgelser og komme med en forkromet plan til behandlingen.

Ville ønske man kunne rejse gennem tiden, og være på den anden side af det hele. Forude venter en endnu ukendt behandling af mere eller mindre ubehagelig karakter,- dog nødvendigt så vi kan få vores gamle Emil tilbage. Kan ikke vente - er der ikke en der kan sende mig en tidsmaskine, og indtil da en tidslomme jeg kan gemme mig i...

3 kommentarer:

  1. Du skal vide at I er i mine tanker. Jeres oplevelser berører mig dybt.
    Og jeg vil smide den sædvanlige kliche, der dog kommer fra hjertet, jeg ville ønske jeg kunne hjælpe.

    SvarSlet
  2. Søde Camilla, jeg tænker meget på jer! Ville ønske jeg kunne trylle alt ubehageligt væk.. Livet bliver aldrig helt det samme igen. Beder til alt går som det skal, og det gør det! Knus og tanker <3

    SvarSlet
  3. Kære Camilla!
    Det gør mig frygteligt ondt at høre jeres søn er syg. Jeg har ikke fået læst blogs et stykke tid og har derfor først set det nu.
    Sender dig et stort knus og ville ønske det kunne være anderledes.
    Knus.

    SvarSlet