tirsdag den 26. januar 2010

Billed-leg

Er gået helt amok med at lege med billedsammensætninger - har forsøgt mig med at skrive tekst på også...det går rigtig fint med at kreere dem, men gemme - se det er åbenbart en by i Rusland...Har arbejdet inde i Picnik,- der siger at den gemmer, men det er ikke på min computer...???

Nå leger lidt videre, mens jeg nyder den fantastiske vintersol her i frosten.

mandag den 25. januar 2010

Døgnet tiltager...

Dagen er nu tiltaget med 1 time og 10 min - det er da også værd at tage med...

Alt imens vi venter på endnu flere lyse timer, prøver jeg at grave os ud af dette vinterhi - har en fridag i dag,- og skal nu igang med den store oprydning af kælderen...Utroligt som oprydning og udsmidning letter på det hele - en fantastisk fornemmelse af ikke at tynges af rod og skrammel.

søndag den 24. januar 2010

Endelig...

Har længe misundet de fantastiske billed-opsætninger hos alle jer bloggere derude,- nu er det lykkedes mig at finde et dejlig nemt program...

Dette er blot en prøve - mit nye legetøj hedder Photoscape.

lørdag den 23. januar 2010

Orange forår



Orange er glædens, styrkens, lykkefølelsens og livskraftens farve.
Får lyst til at fylde min stue med orange forårs-bebudere, som disse skønne blomster.

fredag den 22. januar 2010

Rydder op og rydder ud...

Mit stående Nytårs-fortsæt er at rydde op, sortere og rydde ud...Så det foregår i perioder året rundt.

Ligenu er turen kommet til den knap 8 åriges værelse - my good en omgang. Synes ikke det er så længe siden, jeg var igennem det hele derinde,- men åbenbart for længe. Han har en tendens til at blande ALTING sammen, så nu har jeg i ca 2 x 2 timer sorteret LEGO, Bionicles, Transformers, Gamojaer, Gormitier, Bakugan, spillekort, tusser, farvekridt, gamle tegninger, affald mm. Alt er nu minitiøst sorteret i hver deres tilhørende kasse, skuffe eller æske - denne fine robot-dåse er nu fyldt til randen med alle mulige kort.

Man er jo ved at være en stor dreng,- og vil så gerne tjene lidt lommepenge...En af pligterne har jeg foreslået, kunne være at forsøge at holde lidt orden på sit værelse. Problemet er at gejsten sjældent holder mange dage, så vi må se om det lykkes ham at spare lidt op...desværre ved ham jo, at der ofte falder lidt af hos farmor. Motiverende ideer til at hjælpe lidt til derhjemme modtages gerne - her er det HÅRDT selv at skulle bære tallerkenen ud efter aftensmaden,- måske det er nemmere med piger - men har jo altså to drenge.

God weekend til alle.

torsdag den 21. januar 2010

Mit drømmehjem

Faldt engang over dette skønne billede, hvor teksten handlede om ens drømmebolig.

Jeg havde engang nogle helt specifikke ønsker til mit hjem, vores hus eller lejlighed - det har jeg stadig bare på en helt anden måde.

Mit hjem skal være hyggeligt - størrelsen og formen tror jeg efterhånden er underordnet,- men det skal selvfølgelig fungere sådan rent praktisk. Mit hjem skal være et hjem, hvor man må være,- hvor der må leges, spildes, synges højt og meget andet. Mit hjem skal først og fremmet være familiens base, udstråle ro og kærlighed...ja først og fremmest være fyldt med kærlighed - så skidt med de ind i mellem visne blomster, nullermændene, og børnenes omsiggribende rod, for ikke at tale om de voksnes rod.

Hvordan ser din drømmebolig ud???

tirsdag den 19. januar 2010

Forårsfornemmelser



Drømmer om vintergækker og disse skønne orange lamper,- til at skabe lidt forår midt i al sneen...