mandag den 15. november 2010

Heavenly RAW CAKE


Min kære husbond har været på bogmesse i Forum,- hvor han lørdag formiddag gav interview på balkon-scenen...



Sidste sommer var han til en fødselsdags-fest, hvor der blev serveret de mest fantastiske sunde og sukkerfri kager, hvilket jo er skønt når man er diabetiker. Kagerne var lavet af den dygtige Caroline Fibæk, som viser sig at være veninde med min mands lillesøster..Hun var i år også på bogforum med smagsprøver på sine kager - og på promotion-tour for sin bog, som også stod på min ønskeliste. Hvor heldig kan man være, er nu indhaver af RAW CAKE bogen, mmmm.

Herover ses en jordbær-sorbet med drys af kokos og gojibær.



Her er den krydrede julekage,- som snart skal testes. Find opskriften her.


Hvem kan sige nej til denne blåbær-drøm??




Her den allerede testede og YUMMI - RAW brownie 42. Se opskriften her.
VELBEKOMME...:-))


søndag den 14. november 2010

Søndags-hjerter


Regnen siler ned udenfor, snart venter en aftenvagt - men lige nu hygger mindstemand og jeg med at pynte de fine hæklede hjerter...



Så nu pynter det gule hjerte i stuen,- og det grønne på mindstemandens dør...

torsdag den 11. november 2010

Hjerter i hobetal



I dag har jeg fri - dagen skal bruges til madlavning til aftenens fællesspisning på ungernes skole - men mest af alt til at hækle. Der skal produceres til julebazaren,- og er i fuld sving med disse fine hjerter - billederne og opskriften er lånt hos denne kreative og produktive blogger...





tirsdag den 9. november 2010

Deliciously RAW



Er det muligt at lave sunde - og lækre - men sukkerfri kager - JA... Bogen her byder på masser
af spændende søde, sunde oplevelser. På forfatterens blog er der også masser af ideer at hente - tjek den ud her.


I mit stædige forsøg på at leve det sunde liv - og fastholde et løbende vægttab - må fantasien jo sættes igang - og er vild med RAW konceptet,- især det til den søde tand.
I aften kommer pigerne til strikkeklub,- og der skal serveres denne spændende RAW brownie, der primært består af dadler, nødder og RAW cacao (sukkerfrit) - glæder mig meget til både hækling, strik, snak og kage. Se opskriften her.

mandag den 8. november 2010

Stjerne-ord


En stjerne faldt lige ned i mine hænder....den kom selvfølgelig fra den skønne og livskloge blogger her. Så vil møde dagen med hendes ord,- som jeg nær havde glemt.
HUSK AT NYDE LIVET

Julerier og zen


Vi har endnu ikke første december,- men kan allerede mærke hvordan julen stresser - så nu er alle selvskabte forventninger pakket væk....mon ikke der er noget der hedder ZEN-JUL. Hvor der kun skal ydes i det omfang, det kan nydes??? Inden denne næsten uopnåelige tilstand kan starte sin indtræden er der lige 4 pakke-kalendere der skal produceres - og en hel stak hæklerier til skolens julebazar. Herefter må julekalenderen til mig selv vist blive - 24 små pakker med tid, ro og åndelig luft til sjælen.

onsdag den 3. november 2010

Uden ord...


Føler mig lidt tom for ord efter en lang hektisk periode. Diplom-opgaven er bestået, skønt....men er bare så træt. Drænet for energi og ord - men både arbejde og begyndende juleforberedelser kalder, så må vist prøve at genfinde de små tidslommer, der skaber energi og ro. Her hjælper en stille kop kaffe og et godt hækletøj jo altid...:-))
Hav en dejlig dag derude...