mandag den 28. september 2009

Tag springet...


Da jeg igår læste Frk Fryds indlæg om ideer, drømme og nye job-udfordringer,- kunne jeg se noget af min egen historie for et par år siden...

Jeg er uddannet sygeplejerske i 1996,- jeg arbejdede knap 10 år på hjertemedicinsk afdeling på Skejby sygehus - og var egentlig glad for mit fag,- men følte altid jeg var på vej videre...Kunne ikke forestille mig, at jeg skulle være sygeplejerske for altid,- selvom jeg brændte enormt for fagligheden og mine patienter.

I sommeren 2005 flyttede vi fra Århus til Sønderborg,- jeg var næsten færdig med min barsel på yngstemand - Mathias næsten 5 år - og landede så på Sønderborg Sygehus i deres hjerteafdeling/modtageafsnit....så var det, jeg for alvor tabte gejsten for sygeplejen. Sønderborg Sygehus er et provins hospital,- og rent lægemæssigt/behandlingsmæssig et af Danmarks udkantsområder,- følte mig bombet tilbage til stenalderen. Var vant til at tingene skete her og nu,- ikke noget med at vente til man kunne overflytte patienten til Odense eller lignende - samtidig lavede man den ene effektivisering/nedskræing efter den anden,- til sidste blev det svært at forsvare sit eget fag. Gik ofte hjem med ondt i maven, over altid kun at skulle/kunne yde minimums sygepleje, vi halsede rundt,- gjorde det så godt vi kunne...men det var bare slet ikke godt nok, til min sygeplejefaglige samvittighed. Kunne det være sandt, at man skulle affinde sig med,- at det var fint, hvis bare patienterne var overlevet den vagt..NEJ.

I julen 20o6 fik jeg den største julegave man kan forestille sig, jeg fik muligheden for at købe en børnetøjsforretning i byen...Så i foråret 2007 sprang jeg ud som selvstændig erhvervsdrivende. Fantastisk spændende, udfordrende, sjovt og givende,- og der var ingen der døde af det, hvis man lod en opgave ligge til næste dag. Jeg fortryder ikke et sekund, at jeg afprøvede min drøm,- men er nu tilbage i sygeplejen med helt andre øjne og i en fantastisk afdeling. Butikslivet var ikke foreneligt med vores familieliv og to små drenge,- for ikke at glemme min mands job og hans forfatter-ambitioner. Var næsten endnu mere udtrættet efter knap 2 år med butik, end da jeg forlod sygeplejen.

I februar i år solgte jeg butikken videre,- det var en stor lettelse - alt det skønne ved butikken,- kunne ikke opveje at jeg nu igen havde tid til mine børn og familien. Jeg værdsætter idag min tid helt anderledes,- og jeg elsker mit fag. Jeg er heldigvis landet i en afdeling hvor der er TID til patienterne, det er i en dialyseafdeling, hvor nyresyge patienter kommer ca 3 gange ugentligt i 3-4 timer - kronisk syge mennesker som kommer helt ind under huden på en,- og hvor man virkelig har muligheden for at gøre en forskel....

Havde jeg nu ikke taget en pause fra mit fag,- tror jeg aldrig jeg havde opnået denne ro og afklarethed i forhold til min job....så kribler det for at prøve nye udfordringer, så spring ud i det,- og lad det briste eller bære. Havde man spurgt mig eks i julen 2007,- havde jeg aldrig troet jeg skulle vende tilbage til sygeplejen. Men nu nyder både jeg og min familie godt af et givende arbejdsliv.

2 kommentarer:

  1. Godt indlæg! Lige min smag. Du vækker en masse tanker i mig. Både om kvindeliv og arbejdsliv. Jeg tror, det er fint at springe ud i det nye, som du også skriver. Lad det bære eller briste - men gør det! Det er der, jeg er nu, og nu skal det bære eller briste...hvor er jeg glad for dette indlæg... :)

    SvarSlet
  2. Jamen det er jo lige netop det. Man skal finde ind til det man brænder for - om det kræver omveje, er det helt fint for mig.
    For mit eget vedkommende, er jeg faktisk glad for mit arbejde på et plan - jeg synes bare jeg er mere værd (håber ikke du opfatter det som selvoptaget, eller at faget ikke er godtnok. For det ER det, det er bare MIG der vil noget andet nu.) Jeg har ikke længere hjertet med mig i plejen, jeg vil mere. Jeg vil være underviser eller leder. Eller jeg vil arbejde med det kreative. jeg vil så meget - og jeg vil også gerne kombinere det. Det er ikke let eller simpelt ;-)
    Jeg synes der nu er på tide at komme videre. jeg har været i faget i 12 år, og det er det eneste jeg har haft af voksenarbejde. jeg har prøvet mange grene indenfor faget, og jeg har en solid erfaring, jeg brænder bare for noget andet... Definationen på det andet.... Tjooo, den kommer vel.

    KH Maria.

    SvarSlet