fredag den 17. juni 2011

Kernesundhed - hvad er det??


Jeg har nu i over 10 måneder levet efter bla de kernesunde principper - og kom den anden dag til at tænke over de mange betydninger der ligger i ordet kernesund...

# Det første der faldt mig ind, var et billede af et barn struttende af sundhed med røde æblekinder.

# Hvad er så en kernesund voksen, den er mere svær - for svaret vil være yderst individuelt - men noget med at være sund helt ind i kernen, helt ind i det inderste indre - mentalt og fysisk - det lyder jo næsten uopnåeligt, men igen følelsen af at være der, vil være så subjektiv, at der ikke kan sættes en formel på resultatet.

Kernesundhed for mig er:

At jeg på denne skønne kernesunde rejse, som en meget stor sidegevinst til mit vægttab, føler at jeg er nået længere ind i min egen kerne, at det er mit sande jeg, der for alvor er kommet frem, efterhånden som fedtlagene er skrællet af. Jeg er efterhånden nået ind til min kropslige kerne, den krop der var gemt af overflødige lag af fedtvæv, der er kun "den oprindelige" krop tilbage, intet at skjule sig bag - der er kun MIG tilbage. "Nøgen" og skrøbelig - men på samme tid med fornyet styrke og mod, for jeg har taget rejsen alene, kunne kun tage den alene (det var jo ikke andre der spiste for mig), rejsen har givet mig lejlighed til at mærke mig selv, være der for mig selv. Det er den bedste gave jeg har givet mig selv i årevis...og rejsen er slet ikke slut.

For mig handler kernesundhed også om NYDELSE og VELVÆRE - en ubeskrivelig følelse i kroppen, jeg aldrig tidligere har oplevet...for kunne egentlig ikke mærke noget, da jeg havde bedøvet mig selv med mængder af sukker og ulødige fødevarer. Elsker følelsen af velnærethed efter et godt måltid med gode proteiner, nødder, grønt og frugt. Tror jeg tænker langt mere i mad end nogensinde, da jeg hele tiden forsøger at raffinere mine måltider med sunde lækkerier....en nysgerrighed der kun vokser i takt med den voksende viden. Og ja - jeg spiser faktisk rigtig meget - tror min madpakke er den største omkring morgenbordet...men indholdet er til gengæld ren "fløde" / føde for kroppen.

Spring ud i det hvis du tør, oplev velvære, mærk dig selv - og lad dig rive med af rejsens udfordringer og glæder.

Hvad er kernesundhed for dig??

3 kommentarer:

  1. Jeg har fulgt med i din rejse- som du har beskrevet den på bloggen. Og kan godt fornemme at vægt tabet efterhånden "bare" blev en biting.
    Din følelse af velvære var vigtigere.
    Hvilket er synes er så godt !
    For at leve i velvære med sig selv, må være det bedste !
    At du også føler du psykisk er noget ind til dig selv- det er yderst spændende.
    Jeg synes du er sej:-)

    SvarSlet
  2. Og jeg svarer ikke på dit spørgsmål, fordi jeg faktisk ikke ved hvad jeg skal svare..

    SvarSlet
  3. Miri - der er mange ting der gennem denne rejse er kommet bag på mig, netop det med det psykiske...føler at det rigtige mig, langsomt er trådt frem i lyset i takt med de afskrællede lag. Men også fordi jeg har givet mig tid til at finde mig selv, hvad er det egentlig JEG gerne vil og ønsker...har forsøgt at fralægge mig lidt af den ultra pæne pige, Ms Fix-it, styre min handle og ordnetrang
    (desværre en "sygdom", de fleste sygeplejersker lider af - vi kan altid lige...). Er blevet bedre til at sige fra, i alle tilfælde privat, det halter mere professionelt, fordi jeg bare ikke kan lade være...

    Synes det er meget forståeligt du ikke kan svare, svaret findes nemlig i kroppen ikke i hovedet. For mig er det de kropslige erfaringer/oplevelser der har båret mig frem...og derefter har jeg søgt viden, og ladet det bundfælde sig...

    Hav en dejlig søndag.

    SvarSlet