tirsdag den 29. marts 2011

Forandring fryder??




Har lige nu snuden dybt begravet i alverdens litteratur om forandring og motivation til samme i.f.m. min diplomuddannelse. Her er fokus motivation og forandring af livsstil for den kronisk nyresyge patient, med sygdommen følger et væld af restriktioner - en hverdag der sammen med invaliderende symptomer som træthed, appetitløshed og kvalme kan være svær at navigere i.


Men man behøver jo ikke kigge længere væk end sig selv, for at forstå hvor svært det er at bryde gamle vaner og mønstre...hvor lang en vej der er, for blot at nå til forberedelses-stadiet i forandringhjulet herover,- og derfra til handlings- og vedligeholdelses-stadiet, det kan være en årelang proces, problemet er at disse patienter ikke har flere år til dette arbejde - der skæres konstant leveår af deres levetid,- men selv med den viden kan det være et uoverskueligt bjerg at bestige.


Ser jeg på mig selv, var jeg i overvejelses-stadiet i flere år, forberedelses-stadiet og handlingsstadiet smeltede nærmest sammen - er nu i vedligeholdelsesstadiet, men kan da sagtens få tilbagefald, når "sukker-djævlen" banker på...heldigvis er jeg straks tilbage i vedligeholdelsen, da "tømmermændene" efter "sukker-festen" prompte minder mig om, hvorfor det viste sig at være langt nemmere end forventet at skære sukkeret væk. Da beslutningen først var taget, og rejsen mod en sundere livsstil startede, oplevede jeg et ekstremt velvære og energiløft - og det er det, der har ført mig resten af vejen. Men kæmper man, som de ovennævnte patienter, både med sygdomssymptomer og restriktioner som ikke umiddelbart føles som en gevinst, så er det svært at få forandringshjulet til at rulle.


Går du rundt og tumler med forandrings-tanker/ønsker - hvor er du henne i forandringshjulet??

2 kommentarer:

  1. Hvor er det dejligt at du har en uge, hvor du bestemmer farten:-)
    Forandringer er ønsket på mange områder af mit liv..Men lige nu er jeg vist bare i forvirrings fasen :-)

    SvarSlet
  2. Miri - Nyder det også rigtig meget...har lige været en tur i Netto og købe ind til grønne smoothies - indlæg kommer senere. Arbejder lidt på opgaven, laver lidt smoothies og andet køkkensjov, tager en kop kaffe i solen, henter ungerne tidligt - holder bare en slooow ferie.

    SvarSlet